Liv efter liv - Kate Atkinson

• Engelsk
• 1.-5. april
• 622 sider
• Originaltitel: Life after Life - udkommer på dansk i maj 2014
  
  

En snefuld februardag i 1910 fødes Ursula Todd - med navlestrengen om halsen og overlever ikke.

"Darkness falls."

En snefuld februardag i 1910 fødes Ursula Todd - med navlestrengen om halsen; men der handles hurtigt og hun overlever.

Sådan starter de første korte kapitler af Atkinsons usædvanlige bog; og man ved man det samme, at dette bliver anderledes.

Ursula vokser op sammen med sine to store og to mindre søskende under 1. Verdenskrig, og på sin 16-års fødselsdag får hun sit første uskyldige kys. I en anden version af det liv, der leves på forskellige måder bliver hun voldtaget, bliver gravid og bliver familiens skam. Eller hun ved, hvad der sker og skubber manden væk - og intet af alt det dårlige sker.

I 1930'erne tager hendes liv også forskellige drejninger - hun bliver gift eller ej. Hun rejser til Tyskland i pre-nazismens tid, og bliver gift der - eller ej. Det er hele tiden et skridt frem og to tilbage; og vi starter ikke helt forfra men tilbage til de momenter, hvor et andet svar eller en anden handling vil have afgørende indflydelse på Ursulas liv. Eller på vores egne. Havde vi ikke gjort det - hvad så? Var vi gået en anden vej eller taget en anden bus, havde vi så mødt manden i vores liv? Livet er gjort af tilfældigheder og vi kan ikke ændre udfaldet.

Ursula er ikke selv fuldt bevidst om disse reinkarnationer før langt senere, hvor der er déjà-vus, som forstyrrer hende og det endelige grufulde udfald bliver 2. Verdenskrig. Hvis nogen kunne have stoppet Hitler - hvordan ville verden så se ud i dag?

Hver gang hun dør er det med slutordene Darkness falls - så ved man, at der kommer en ny drejning ud fra netop den hændelse. 

Der er ligeledes en stor del af handling under blitzkrigen i London, som er temmelig hårrejsende og gribende læsning - og om muligt en tid, hvor det var afgørende, hvor man var - det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og alt ville være anderledes.

Der er mænd i hendes liv og der er venner og naboer - men afhængig af historien har de forskellige roller af intimitet med hende; men som læser genkender man dem. I det længste hændelsesforløb når vi til 1967 - så det er svært at vide, hvad der blev Ursulas endelige livshistorie. Men det er måske netop det fascinerende ved historien - at livet defineres af små detaljer, som bliver endegyldigt vigtige.

Jeg fandt den ikke forvirrende på nogen måde; heller ikke irriterende men kan forestille mig, at det vil irritere nogle. Jeg nød uvisheden og aspektet af overraskelse selv i slutningen, hvor der er alternative måder at se hendes livs store øjeblikke udvikle sig på. Det giver rig lejlighed for læseren til at forestille sig, hvilken slutning man selv foretrækker.