Lige østen for regnen - Levi Henriksen

• Fransk
• 25.-31. marts
• 348 sider
• Fransk titel: Les Curieuses Rencontres du facteur de Skogli

En forside, der bestemt tiltrak mig med dens lidt barnlige udtryk og den kuriøse franske titel - "Postbudet i Skoglis underlige møder". Det måtte da være både lidt morsomt - og måske også lidt melankolsk, som jeg kunne læse mig til visse steder. Men der lå den allerede i læsebunken, og den kom med på en forlænget weekend til Danmark, hvor der så desværre ikke var meget tid til at læse. Det er bestemt ikke fordi det kedede mig at komme igennem denne ellers ret let læselige roman.

Simon Smidesang er journalist; måske en lidt middelmådig af slagsen. I hvert fald en mand, der allerede som dreng tydeligvis led under at have et par ekstravagante forældre og som kun fandt ro hos bedsteforældrene i den lille landsby Skogli. En dag fanger han konen i seng med en anden; men også her svigter modet ham - i stedet for at råbe og skrige, går han uden at sige, at han så det - og rejser til bedsteforældrenes hus.

Her bliver han postbud, og hurtigt hvirvles han ind i landsbysamfundets pudsigheder. Den gamle dame, der altid hører musik, og ligner er lærerinde - og den sjove tidligere botaniker, som udråber sig selv som Simons redningsmand som nytilflytter. Eller taglæggeren Bjørkli, som gemmer sig på taget for at undgå realiteterne derhjemme med problemer i ægteskabet. Eller - den unge Ginni, som altid skjuler sig bag underlige gevandter og store tørklæder, og har stoppet ure og stort set alt andet, der forbinder hende til livet uden for huset.

Simon kommer til at agere både som katalysator for disse skæbner, men de gør det også for ham og brudvis kommer hans fortid frem som en hel historie, så man forstår dybden af såret. Det, der måske starter som mere humor ender langt mere alvorligt, selvom der er den sædvanlige "boy meets girl; then there is trouble..." vævet ind i historien. Ikke nødvendigvis en happy end, for man kan hurtigt regne ud, at Ginni må have kræft - og Simon er håbløst forelsket i hende.

Den franske titel er derfor lidt misvisende, hvis man forventer humor - mens den danske måske bedre beskriver, hvordan man kommer ud af krisen og væk fra det triste sted. Men jeg synes, at historien taber pusten lidt mod slutningen. Men der er bestemt også en stærk skildring af Simons kvaler, som han overvinder ved at tage sig af andre - og det er en forfatter, jeg gerne vil læse mere af.