Kim - Rudyard Kipling

• Engelsk
• 18.-21. marts
• 383 sider

Mange af Kiplings digte er uendeligt smukke - og Junglebogen kender vi jo alle fra vi var børn. Men jeg havde endnu ikke læst hans klassiske 'mesterværk' Kim - nu kom jeg endelig igennem det, og jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal synes om det?

Måske skulle jeg have læst den på dansk eller i en moderniseret udgave, hvis en sådan findes - for det var altså lidt tungt og ustruktureret følte jeg samtidig. 

Kim er en forældreløs dreng, der hutler sig igennem tilværelsen i Lahore i slutningen af det 19. århundrede. Indtil han en dag møder den tibetanske lama, som er på jagt efter Flodens Pil, som skal frigøre ham fra alle materialistiske fornødenheder både i praktisk og overført betydning. Sammen drager de ud på denne rejse, som bliver en form for dannelsesrejse for den unge dreng. Kims rolle er at tigge for lamaen, og dermed sørge for deres overlevelse - nok skal han frigøres for sine behov; men spise skal man jo.

Kims forældre var irere, og under rejsen møder de en af faderens tidligere forbundsfæller, som sender ham i en engelsk skole og skiller ham fra lamaen. Under sin skoletid oplærer de ham samtidig til at fungere som spion for det engelske herredømme, og efter endt skolegang skal han starte denne virksomhed. Men inden da holder han fri for at mødes med sin lama og læremester; og det bringer dem til Himalaya, hvor de falder i hænderne på russiske spioner og nær ender deres jordiske liv.

Det er en klassiker; men jeg synes, at det er en rodet blanding af røverhistorie, religiøs oplysning og dannelsesroman - og sproget hjælper bestemt ikke. De fleste af samtalerne mellem Kim og lamaen foregår i et meget gammelt engelsk - Hast thou.... - som jeg slet ikke forbinder med et naturligt sprog for en tidligere gadedreng; for det er således fra starten. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke synes, at det er nemt at læse.

Der er så mange smukke bøger om indisk kultur og samfund - A Fine Balance er jo et rent mesterværk; men selvfølgelig også mammutklassikeren A Suitable Boy eller The God of Small Things. Dem ville jeg langt hellere anbefale på trods af Kiplings fremtrædende plads i litteraturhistorien.