Sunday, March 9, 2014

Velazquez

























  • Fransk
  • 9. marts
  • 95 sider


Jeg havde behov for lidt skønhed i sjælen efter den lidt triste men meget gribende læsning af Gadefejeren. Og søndage er gode dage til kunstbøger; de er alt for uhåndterlige at have med i sporvognen selvfølgelig - og det er praktisk med lidt Wikipedia inden for rækkevidde; selvom jeg holdt mig til min favoritperiode, hvor der ikke er mange overraskelser længere i historiens kronologi.

Jeg er jo passioneret af flamsk og italiensk renæssance; men der er nogle spanske malere, der virkelig rammer mig - Goya, Zurbaran, El Greco (der er virkelig tale om kærlighed!!!) og så Velazquez - for nu ikke at blande Picasso ind i det; han blandede sig alligevel i alle de gamle mestres værker.

Velazquez er mest kendt for sine hofportrætter af Habsbourg-familien og selvfølgelig Las Meninas, som var højdepunktet i mit besøg på Prado i 2009. Det er grund nok til at rejse til den by - og så kan man passende følge op med Picassos 58 nyfortolkninger på hans museum i Barcelona ved en senere lejlighed, som jeg selvfølgelig gjorde. Men min ledsager på Prado i 2009 var temmelig lidt sensibel over for kunst, og jeg måtte meget mod min vilje løbe det igennem på under en time, og fokusere på de vigtigste malerier.

Så det var med fryd at jeg læste og så mig igennem denne smukke bog, og så mange af de malerier, der bør få mig retur til Madrid og Prado; men også til Rom - for selvom jeg har været der flere gange, har jeg endnu ikke set hans monumentale portræt af Innocent X i levende live. 

Det er det værste ved de bøger - jeg er to sekunder fra at booke en flybillet med det samme; men der er jo også gode sider - og det er nydelsen ved at drage linierne mellem de forskellige malere; sammenligne deres kunst og sætte dem i en historisk kontekst. Og heldigvis så jeg da en del Velazquez i Wien - naturlig nok som en del af den omfattende Habsbourg-samling. Det gjorde godt med et gensyn og lidt skønkunst til at fordøje indtrykkene fra den tidligere bog!

2 comments:

Rikke'M said...

Åh, Velazquez har jo malet de mest dragende billeder. Ren kunstmagi.

Nille said...

Nemlig Rikke!

Han har malet nogle smukke malerier, og jeg var helt vild for at flyve direkte til Madrid :-)