La femme au miroir - Eric-Emmanuel Schmitt

• Fransk
• 24.-26. april 
• 476 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Ganske få bøger af E-E Schmitt er oversat til dansk - desværre; men hvis man falder over hans små mesterværker i serien om venskab, kan jeg varmt anbefale dem. Han har ligeledes skrevet en fænomenal roman om Hitler - hvis han var blevet optaget på Kunstakademiet i Wien, hvad var der så sket?

Jeg er ikke vilde med alle hans bøger, men jeg har læst mange af dem - de fleste dog før bloggen opstod. Han bor i dag i Belgien, som er blevet hans adoptionsland, og mange af hans nutidige romaner foregår derfor også til dels i Belgien.

Kvinden i spejlet er en trefoldig roman, hvor vi følger i skiftende kapitler, men altid i samme rækkefølge, tre kvinder i tre perioder. Først er der den unge Anne, som lever i Bruges i midten af det 16. århundrede lige efter reformationen. Hun vil ikke giftes, men ej heller gå i kloster. Hendes tro er en symbiose med naturen, og selvom alle fortæller hende, at det er Gud, hun taler med, så er hun ikke enig i kirkens magt- og pengemisbrug. Hun er en rebel på en tid, hvor kvinder blot skulle føre husholdning.

Nogle århundreder senere i Wien er der Hannah, som er nygift med den unge velhavende adelige Franz; men hun kan ikke give ham den længe ventede arving, og ender med en nervøs graviditet. Det får familiens medlemmer til at anbefale hende psykolog, da Freud netop er stået frem med sine nymodens metoder. Hun ender med terapien, og det løsriver hende nok lidt for meget i forhold til den status som velhavende kvinde, som alle forventer af hende.

I Hollywood i dag følger vi Anny; en barnestjerne, der nu er trods succesen kun overlever på sex, drugs & rock'n'roll! Konstant bedøvet af diverse rusmidler kan hun ikke selv se sin destruktive opførsel; indtil hun møder den gamle skuespillerinde og den unge sygeplejer, som begge forsøger at få hende til at se, at hun er på en dødskurs.

De tre kvinder skal alle 'se sig selv i spejlet' og frigøre sig fra dæmoner eller blot den måde, samtiden ser dem på. De får alle en form for mentor - Anne i munken Braindor; Hannah i psykologen men også sin kusine, hvis breve udgør hendes fortælling i bogen. Og Anny har både gode og dårlige mentorer. Men de er alle ude på en dannelsesrejse, som ender skidt for de to første, og bliver en form for redning for Anny, der samler trådene til sidst.

Jeg havde lidt svært ved at komme ind i den med de skift i fortælling og tid, der selvfølgelig kom ved en rigtig cliffhanger - det irriterede mig en anelse i starten. De tre kvinders historie er fin hver for sig, men havde ikke kunnet stå alene - den røde tråd, der samler dem til sidst er måske lidt vel søgt, og jeg synes ikke, at det er hans bedste værk. Men han skriver altså gode historier!