Postkortmorderne - Liza Marklund/James Patterson

• Dansk
• 30. december - 1. januar
• 313 sider

Da jeg var i Danmark i julen fik jeg et par krimier - af den slags, der af gode grunde åbenbart kun kan 'sælges'; ved at blive ilagt et dameblad. Når de så sælges på denne måde er kvaliteten endnu ringere - papir så tyndt, at man knap kan vende sider i den, og stave- og trykfejl, så man grummer sig.

Krimien er skrevet af to forfattere - præcis hvordan fordelingen er foregået ved jeg ikke; og jeg kendte ingen af dem på forhånd. Blot er det for mig nok, at den ene er en svensk femikrimiforfatter - og plot og skrivestil emmer af mangel på talent. De 313 sider er fyldt med 112 kapitler - og en første del, som jo er totalt irrelevant at proklamere, hvis der kun er den ene. Men muligvis igen en trykfejl fra forlagets side.

Plottet er postkortene sendt fra europæiske storbyer til aviser; efterfulgt af polaroidbilleder, der viser uhyggelige mord, hvor de dræbte ligger i stillinger, som henviser til berømte kunstværker, som findes på museer i netop disse byer. Men det er overfladisk og uden ordentlig kunstresearch. Dialogen er uintelligent, og der er absolut ingen spænding i, hvem morderne er - det afsløres jo fra prologen.

Jeg er ikke blid med den slags uinteressante krimier; jeg læser ikke mange krimier - måske netop fordi de fleste er præcis så fordummende som denne. Reelt set fylder den vel 200 sider med de mange huller i siderne - og kan læses på en enkelt aften... hvis man virkelig ikke har andet at tage sig til. Jeg læste to tredjedele af den i ventetiden i lufthavnen og i flyet... det skulle trods alt overstås uden for store pinsler (for mig selv!)