Can I Come Home, Please?

• Engelsk
• 13. januar
• 265 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

En hurtig udsalgsbog, der røg i tasken forleden - og som var de få par euro værd. Absolut!
Bogen er lavet med støtte fra det britiske Imperial War Museum, og er selvfølgelig et non-fiktivt værk, som dog er opbygget med en vis struktur, og også med forklarende parenteser måske specielt rettet mod børn. For det er børn, det handler om - andre børn fra en anden tid, som havde det noget anderledes end vores dages børn i Europa i hvert fald.

Bogen er udtalelser om oplevelser fra 2. Verdenskrig samlet blandt børn, der gennemlevede det. Den starter i Tyskland i 1933, da Hitler kom til magten med tyske børns opfattelse af det. Det er muligvis den mest groteske del af det hele - at børn var fascinerede af Hitler Jugend; sangen, flaget, paraderne og sandelig også spændingen ved og troen på, at Tyskland var berettiget til deres besættelse af Tjekkoslovakiet og senere Polen.

En meget stor del af bogen omhandler også de britiske børn, der blev evakueret fra London, da krigen blev deklareret og måtte finde sig i nye levevilkår uden forældre sammen med en ny og ukendt familie. Det var for mig et nyt kapitel og ikke noget, jeg kendte meget til - heller ikke de Kindertransporte, som bragte jødise børn ud af landet og i sikkerhed i England. Desværre også uden deres forældre, som de fleste aldrig så igen.

Der er beskrivelser fra børn, der levede i ghettoerne i Warszawa og Lublin, og fra dem, der endte i Auschwitz eller andre koncentrationslejre. Det er meget gribende og barsk læsning - og kombinationen af ord fra såvel tyske som jødiske børn, fra engelske eksilerede børns oplevelse af krigen fungerer virkelig glimrende. Jeg kan sagtens forestille mig, at nutidens børn kan få en del ud af at læse den - men den er bestemt også for voksne.

Eneste kritikpunkt er nok den manglende efterrationalisering. Alle udtalelserne er samlet efter krigen, og specielt én af de tyske drenge, der var teenager under optakten til krigen er meget pro-nazi; det ville have interessant og måske også passende at vide, hvordan han tænkte, da det hele var slut - da sandheden om dødslejrene kom ud. Men der slutter bogen brat med selve slutningen på krigen.

Der er en fin billeddokumentation til at ledsage ordene, og alt i alt er det en meget lærerig bog om, hvad krig gør ved børn.