Six Suspects - Vikas Swarup

• English
• July 17-18
• 560 pages
• Dansk titel: Endnu ikke oversat
• Titre français: Meurtre dans un jardin indien

Vikas Swarup blev berømt for sin bog, som blev filmatiseret som 'Slumdog Millionaire' - en film, som var langt ringere end bogen, som det jo som regel er tilfældet! Hans nyeste roman foregår selvfølgelig også i Indien, og igen med et pudsigt set-up præcist som i den første.

Romanen starter med en kronik af en berømt indisk sladderforfatter, som skriver om mordet på en berømt - og ikke mindst berygtet - forretningsmand, som er søn af en indisk minister og har adskillige retssager på halsen. Han slipper godt fra det hver gang, fordi der er penge i familien til at købe vidnernes tavshed. Men han ender med at dø under en fest for at fejre, at han endnu engang er sluppet afsted med mord.

Der er seks anklagede i sagen, og derfra tager Swarup læseren med på en usædvanlig rejse præcis som i den første roman. Der er den pensionerede politiker, som tror, at han er besat af Gandhis ånd; der er den unge smukke Bollywood-skuespillerinde, som har en anstrengt fortid; der er den unge inder fra en primitiv stamme, som er på jagt efter stammens helligste relikvie; der er den simple mobiltelefontyv, som finder penge og udgiver sig for at være rig og bliver forelsket i den myrdedes søster; der er den dumme amerikaner, som kommer til Indien for at hente en brud fra internettet og ender i Al Qaidas hænder - og der er den myrdedes egen far; ministeren, som risikerer sin karriere på grund af sønnens handlinger.

Derfra er bogen opbygget i fire dele - hver med et kapitel, hvor man følger de seks protagonister; der er De mistænkte, Motiverne, Beviset og Løsningen; og til slut Indrømmelsen, hvor morderen afsløres. Hver af de seks personer har et mildest talt forpustende livsforløb i de seks måneder inden mordet; de kommer ud for de mest utrolige ting i dagligdagens korrupte, farverige og utrolige Indien.

Swarup formår at komme omkring politisk korruption, Bhopal-tragedien, Bollywood, den indo-pakistanske konflikt og et par andre territoriale konflikter - og han giver hver af sine personnager karakter, sjæl og ord. Plottet er vel i og for sig ikke for at finde morderen, og jeg synes bestemt ikke, at den skal læses som en krimi. Swarup benytter sig af humor også - som den fængselsindsatte, som udelukkende svarer med titler på berømte bøger - eller slutbrevet fra journalisten, som er en kopi af Zolas J'accuse fra 1898.

Den skal læses som endnu én af de gode bøger om det moderne Indien - i linie med 'Den hvide tiger' - som en beskrivelse af et komplekst samfund og land. På trods af humoren i Swarups ord, så lægger der dyb alvor bag hans samfundskritiske skriverier. Den lever vist til fulde op til begrebet 'pageturner' - efter 100 sider lørdag aften, og en søndag, hvor resten blev slugt med stor glæde.

-----------------------------------------------------------------------

Vikas Swarup est devenu célèbre pour son livre qui ensuite a été filmatisé et a gagné des Oscars; pas que j'ai apprécié le film qui comme beaucoup est bien plus mauvais que le livre; mais c'est souvent le cas. Son nouveau roman se passe également en Inde et est aussi aligné selon un schèma bizarre.

Le roman commence avec une chronique écrit par un journaliste de la presse médiocre et sensationnelle; il écrit sur le meurtre d'un homme d'affaires indien reputé qui est aussi le fils d'un ministre et qui a eu des nombreux procès pour meurtres accidentels ou pas. Il échappe au prison à chaque fois surtout parce qu'il appartient à la classe supérieure et peut payer le silence. Mais cette fois-ci il meurt sous une balle lors d'une fête dans sa propre maison pour fêter son ultime acquittement.

Il y a exactement six accusés retenus après le meurtre, et on les suit ensuite dans un périple à travers l'Inde magnifique mais aussi grotesque dans sa société bizarre. Il y a l'homme politique à la retraite qui se croit habité par l'âme de Gandhi; il y a la jeune actrice de Bollywood qui se bat avec son image de sex xymbole dans une société puritaine; il y a le jeune indien d'un trribu primitif, qui cherche le rélique de sa tribu; il y a le voleur de GSM qui trouve une fortune et se fait passer pour un homme riche et déguisé en tel tombe amoureux de la soeur du tué; il y a l'américain stupide et naif qui vient en Inde pour une fille rencontré sur le net et qui finit dans les bras de l'Al Qaïda - et il y a le père du tué; le ministre qui veut se débarasser de son fils qui endommage sa carrière politique.

De là le livre est reparti en quatre parts - chacun avec un chapitre pour chacun des protagonistes; il y a Les accusés, Les Motifs, Les Preuves et La solution et enfin L'aveu où le meurtrier est demasqué. Chacun de six accusés vivent des aventures incroyables durant les six mois qui précèdent le meurtre - à l'image de la culture folklorique, corrupte et époustouflante de l'Inde.

Swarup arrive à parler de corruption politique, la tragédie de Bhopal, l'industrie de Bollywood, le conflit indo-pakistanais et quelques autres conflits régionaux - et il donne une voix, une personnalité et une âme à chacun de ses protagonistes. Il y glisse de l'humour comme le professeur en prison qui donne comme réponse que des titres de livres classiques ou une lettre du journaliste vers la fin qui est une J'accuse.

Il ne faut pas le lire comme un polar; ça n'en est pas un. Juste encore une belle histoire drôle et émouvante de l'Inde moderne dans la lignée de son premier livre mais aussi 'Le tigre blanc'. En regardant de plus près il y a absolument une critique de la société indienne et on est épris de la première page.

La nuit la neige - Claude Pujade-Renaud

• French
• July 11-15
• 459 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Den spanske arvefølgekrig er et ualmindeligt spændende kapitel i historien i mine øjne. At en mand - konge - dør uden at efterlade sig arvinger, og dermed sætter en lavine af krige, intriger og politisk rænkespil i gang er da fascinerende.

Denne roman tegner et noget andet billede af den epoke - eller set med andre øjne. De to hovedpersoner er Anne-Marie de la Tremoille, som af Ludvig den 14. blev sendt til Spanien for at være en slags guvernante for den nyvalgte konge Filip den 5., som var barnebarn af Ludvig den 14.; og hun tilbringer mange år med at være det tætteste menneske på kongen og hans barnedronning Marie-Louise af Savoien.

Men den unge dronning dør, og kongen skal straks have sig en anden hustru - valget falder på Elisabeth Farnese, som er noget mere moden, da hun ankommer til Spanien. Hendes første handling er derfor at smide guvernanten på porten, velvidende at denne ikke blot er guvernante men snarere en slags spion for det franske hof, som har en stor interesse i at bibeholde magten i Spanien.

Romanen fortælles skiftevis af disse to kvinder, men også deres tjenestefolk og andre, som er del af den store intrige - som Giulio Alberoni; en snu gejstlig, som hurtigt kæmpede sig op til at blive kardinal og den reelle beslutningstager sammen med dronningen, da Filip den 5. var mere eller mindre sindssyg. Man kommer hele vejen rundt om den intrige, og de følger det får for alle disse personer i de mere end tyve år bogen spænder over.

Jeg synes historiske romaner er interessante - men de er også så "besværlige" at læse, fordi man ustandseligt må stoppe og undersøge stamtavler og forbindelser alle disse europæiske kongehuse imellem. Jeg kan ikke bare læse den som en bog, og se bort fra alle de detaljer - men det er yderst lærerigt.

Bogen fortolker det historiske men med uddrag fra blandt andet Saint-Simons erindringer - ordrette eftergivelser; og da det er en ret veldokumenteret intrige og periode i historien, er det ikke ud fra fri fantasi. Det mere interessante ved denne bog er vel snarere, at den oftest ser det ud fra kvindernes synspunkt. Selvom meget officielt blev styret af konger og fyrster, så var der en del geskæftige kvinder - og mange var jo meget mere indflydelsesrige end man umiddelbart forventer. Derfor er det vel også retfærdigt, at det fremstilles fra 'den anden side'.

Det er den første roman jeg læser af denne franske forfatter; og denne bog er endda helt fra 1996 - men hendes skrivestil er dejligt afvekslende og behagelig, og jeg kunne sagtens finde på at læse mere af hende; selvom det ikke generelt er historiske romaner, hun skriver.

The Bookseller of Kabul - Åsne Seierstad

• English
• July 7-9
• 276 pages
• Dansk titel: Boghandleren i Kabul
• Titre français: Le libraire de Kaboul

Åsne Seierstads bog om boghandleren i Kabul er langt fra ny - og den vakte behørig opsigt, da den udkom. Men jeg havde aldrig fået læst den, indtil den faldt i kurven på OXFAM-togtet inden ferien.

Som journalist udstationereti Afghanistan kommer hun i forbindelse med den karismatiske Sultan - pseudo - som er boghandler i Kabul, og absolut må siges at tilhøre den mere velstående del af samfundet. Hun opnår at komme tæt på familien; hun bor sammen med dem og rejser rundt med såvel de mandlige som kvindelige medlemmer af familier iklædt en burka. Hendes fortælling er historien om livet i en afghansk familie set indefra - men dette er selvsagt ikke så let som det lader til. Kun tre af familiemedlemmerne taler engelsk, og følelser og tanker udtrykt hos de andre, er derfor overbragt, oversat og muligvis fortolket?

Det er selvfølgelig et valg hun som forfatter har måttet tage - men det bliver også i mine øjne en af bogens svagheder; en anden er opstillingen af bogen som individuelle kapitler i romanform, hvor det fortælles som en uafhængig historie. Der er et elementært emne, som hun slet ikke berører - hvordan hendes integration i familien foregik; hvordan de kvindelige familiemedlemmer eventuelt har taget imod en vestlig kvinde - umiddelbart ville man jo tro, at der har været en del spørgsmål og undren over hendes liv?

Derudover har den portrætterede boghandler sidenhen taget til genmæle overfor hendes billede af ham som person og i særdeleshed som enerådende familieoverhovede; den bog kunne bestemt også være interessant at læse.

Der er ingen tvivl om, at Seierstads bog faldt på et tørt sted, da den udkom. Ingen kendte andet til dette land og dette samfund end, at det var hjemstedet for verdens ondeste mand i starten af det nye årtusinde. Senere er kommet bøger som 'Drageløberen' og 'Under en strålende sol' - eller den som vandt den franske Goncourt-pris i 2009, som i mine øjne giver et smukkere billede af landet uden på nogen måde at forskønne det; men muligvis fordi disse bøger er skrevet "indefra" giver de et mere retfærdigt billede af uligheder og forskelle i samfundet.

Seierstads bog spiller på CNN-syndromet, hvor vi alle pludselig skulle vide, hvad det var for et sted, der pludselig tiltrak sig hele verdens bevågenhed - og den er absolut interessant; men den er set med en vestligs øjne og der er den uundgåelige svaghed, at uanset hendes gode hensigter vil hun altid få historien serveret så de tjener de enkeltes formål. Det er ikke hendes fejl; men ulempen ved den måde den er blevet til på. Den lærer os dog stadig mange værdifulde ting om et samfund så fjernt fra vores verdenssyn.

-----------------------------------------------------------------------

Le roman de la journaliste norvégienne Åsne Seierstad sur le libraire de Kaboul n'est pas récent; il a créé un buzz médiatique lors de sa parution mais je l'ai seulement lu maintenant. Seierstad était stationnée en Afghanistan lors de la libération de la ville de Kaboul des talibans; elle rencontre le libraire Sultan - un pseudo pour le camoufler - un homme qui appartient plutôt à la classe supérieure du pays.

Elle arrive à vivre avec lui et sa famille; elle se déplace avec les membres de la famille autant féminins que masculins cachée derrière son burqa. Son histoire est celle de la vie de tous les jours d'une famille afghane vue de l'intérieur - mais cela ne peut évidemment pas si faire aussi simplement. Seulement trois membres de la famille parle anglais - donc les opinions et les sentiments des autres sont retravaillées, traduites et peut-être deformées avant de lui être transmises?

C'est un choix artistique qu'elle a du faire - mais cela devient aussi une des faiblesses de ce livre; une autre faiblesse étant sa façon de l'écrire comme un roman en chapitres indépendants. Elle ne touche jamais à plusieurs thèmes qui me semblent importants - comment s'est passé sa vie dans la famille et comment ont réagis les femmes habituées à une vie presque en purdah face à une occidentale parmi elles? On se dit qu'elles ont dû s'étonner et avoir une certaien curiosité envers elle aussi?

Depuis la parution le libraire en question que tout le monde à Kaboul avait reconnu, a livré sa version des faits; il contestait en particulier l'image de lui comme le macho de la famille - et je pense qu'il serait intéressant de voir cette autre face aussi.

Je comprends que le livre de Seierstaid ait connu le succès qui fût son cas; personne à l'époque connaissait grand-chose de ce pays - sauf qu'il abritait l'ennemi public numéro un au début du nouveau millénaire. Plus tard son apparus des livres comme 'Les cerf-volants de Kaboul' et 'Mille soleils splendides' et surtout le magnifique Prix Goncourt d'Atiq Rahimi - tous des livres qui à mes yeux donnent une meilleure vision de ce pays complexe. Peut-être parce qu'ils sont écrits par des afghans qui décrivent les bons et les mauvais côtés à pied d'égalité?

Le livre de Seierstad joue sur le phénomène CNN - où tout le monde voulait s'enquérir sur ce pays, dont le monde entier parlait et il présente certes un intérêt. Mais il reste une vision d'une occidentale et elle ne peut jamais prétendre pouvoir tout connaitre d'une culture qui de plus est reste parmi les plus complexes. Chaque protagoniste s'est sans doute servi de sa plume pour faire passer son histoire. Néanmoins on y apprend beaucoup sur la vie de tous les jours afghane.

L'Oracle della Luna - Frédéric Lenoir

• French
• July 1-6
• 728 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Frédéric Lenoir er en fransk filosof, religionshistoriker, sociolog... forfatter til en lang række faglige bøger om religion, og en fremtrædende figur i franske kulturelle sammenhænge, når det drejer sig om religionshistorie. Det er absolut hans speciale - og jeg er dybt imponeret af hans viden og hans evne til at fremdrage og diskutere lighedspunkter og paralleller; det være sig mellem katolicismen og islam - eller mod de ortodokse religioner.

Han har udover sine faglige værker også skrevet teaterstykker, og de seneste år har han udgivet flere romaner. Hans romaner er selvfølgelig inspireret af hans faglige domæne, og denne 'Lunas Orakel', som den danske titel ville være, er ingen undtagelse.

Historien udspiller sig i perioden 1533-1550 ca. - da verdenskortet så noget anderledes ud; og det er samtidig en periode, som optager mig meget. Jeg har efterhånden læst rigtigt meget om François den 1. og Karl den V. (tidens to største bulderbasser, som kæmpede om Europa) - men også om det ottomanske rige; det er en fascinerende historisk periode, som jeg sikkert aldrig bliver færdig med og som omfatter såvel religion som kunst og arkitektur.

Lenoirs roman har som hovedperson en fattig bondedreng, Giovanni, som dog har ambitioner om mere i livet; og da han møder den smukke Elena, er hans valg truffet. Han må følge efter hende til Venedig, og blive til noget i livet, så han har en chance for, at denne rige pige vil interessere sig for ham. Men på sin vej til fods op igennem Italien, møder han en lærd mand, som tager ham til sig. Betingelsen er dog, at han skal blive i mindst tre år og studere filosofi, sprog, teologi og astrologi. Da han forlader den lærde får han et brev med, som han skal aflevere til paven - men han kender intet til indholdet.

Perioden er omtumlet - ikke forfærdeligt mange år efter det sidste store skisme og med Luthers ankomst på den religiøse scene; endnu en deling i den katolske kirke, som visse lærde på den tid mente var forudsagt i tidligere skrifter - og som kunne fastsættes astrologisk ligeledes.

Giovanni kommer i løbet af sin relativt korte levetid - han ender på toppen af et bål - udsat for lidt af hvert; jeg er ikke i tvivl om, at livet var noget mere barsk og omskifteligt for et halvt årtusinde siden - men selv efter den tids standarder, er hans historie vist temmelig hæsblæsende! Han rejser til Venedig og bliver en anerkendt astrolog; han møder Elena igen og bliver hendes elsker - men dræber hendes adelige forlovede i en duel. Derefter bliver han dømt til et liv som straffefange på en galej, men ender skibbrudden efter et søslag på Athosbjerget, hvor han bosætter sig som græsk-ortodoks munk i nogle år.

Der mister han troen på Gud, og flygter - han vil til Jerusalem for at opsøge de mystiske mænd, som har forsøgt at dræbe ham og få fat på den lærdes mystiske brev. Men også her går det galt - og han ender som fange i Alger, hvor han tages under en lærd muslimsk mands vinger. Dette varer ikke længe - men igen bliver han reddet; denne gang af en jødisk kabbalist, hvis datter han gifter sig med på en rejse til Jerusalem - inden han bliver fanget af fortiden efter endnu et skibbrud på Cypern. Her genser han Elena, og hele mysteriet om brevet bliver opklaret efter hans død.

Selve historien - som man måske kan ane her - er lidt for fantasifuld til min smag; men den er nødvendig for forfatterens mål her tilsyneladende. Man kunne måske argumentere, at han i stedet for dette tempo, kunne have skrevet flere romaner - men i denne samling af eskapader formår han at komme omkring samtlige monoteistiske religioner, og trække trådene imellem dem. Hans indgangsvinkel er nemlig en fagmands - og 'moralen' er synlig; at bruge parallellen til en anden stor brydningstid (protestantismen i det 16. århundrede) sat op imod den 'brydningstid', vi befinder os i nu, hvor religioner igen er blevet samfundsdagsorden for krige og grænser.

Hans forsøg er helhjertet - at få os til at indse lighederne mellem de store religioner, og faren ved de ekstremistiske udgreninger af dem; det være sig sufismen, kabbalismen eller katolske sekter. Ydermere benytter han sig så af astrologi, og det er ikke et emne jeg er meget inde i - jeg lærte en del interessante ting af den del af historien.

Men selvfølgelig sælger en roman ikke på den slags alene; derfor er der indvævet et mystisk brev og en kærlighedshistorie - som ikke overbeviser. Alternativet er soleklart - læs faglitteraturen! Men desværre sælger den slags ikke så godt i post-Brown-tider som tungere faglige bøger. Personligt var jeg meget begejstret for den mere historiske del af denne roman - og for at læse såvel om steder, som jeg af gode grunde aldrig kan besøge (som Athosbjerget); men også om Jerusalem, og de steder protagonisterne besøger i det 16. århundrede - og som er identiske med steder, jeg stod for to uger siden.

Den anden historie viste dog, at romangenren ikke er denne forfatters styrke - men den er nødvendig for at hænge teorierne op på noget håndgribeligt; og dermed ikke dårlig. Blot mindre interessant i mine øjne. Men alt i alt en spændende bog...

What To Do When Someone Dies - Nicci French

• English
• June 29 - July 1
• 344 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Nicci French er et pseudonym for et engelsk par, der sammen skriver krimier - og den kvindelige del har selv skrevet romaner. Det er krimier af en anelse bedre kvalitet; dog uden at være revolutionerende gode heller.

Ellie er en ung kvinde i starten af trediverne; lykkeligt gift med Greg og med et helt almindeligt liv. Indtil Greg omkommer i en trafikulykke - men der var en anden kvinde med i bilen. Alle omkring hende er overraskede over, at Greg havde en affære - men accepterer det som sandheden. Ellie vil til gengæld ikke blot acceptere det - hun vil vide, hvem det var; hvorfor hun intet har opdaget og helst vil hun rense Greg, for hun tror ikke på, at han kunne være hende utro.

Hun finder firmaet, hvor den anden kvinde arbejdede, og får sig fedtet ind, så hun kommer til at arbejde der og sammen med kvindens partner. Dermed får hun muligheden for at tjekke hendes emails, kalender, aftaler osv. og hun er mere og mere overbevist om, at det er en misforståelse. Men i hendes tilstand af sorg, og med hendes konstante renden til politiet med mystiske teorier, ender hun med at bringe mistanken over på sig selv - især da partneren i firmaet bliver fundet myrdet.

Plottet er i og for sig overraskende nok - men der bliver brugt alt, alt for lang tid på at lede op til spændingen til sidst. De første mere end 200 sider er udelukkende brugt på Ellies mistanker og snagen - det er for langtrukkent. Heldigvis læses den hurtigt - så man kommer over pinslen; men fantastisk var den ikke. Jeg må nok også bare erkende, at krimier ikke er min kop te - og aldrig bliver det!

Pandekagehuset - Carin Gerhardsen

• Dansk
• June 26-29
• 318 pages

Hvis ikke det var fordi denne svenske krimi var uddelt gratis med et ugeblad, så var den aldrig endt i mine hænder. Jeg har tidligere nævnt min absolut manglende entusiasme for de svenske femikrimier - men da den nu var gratis... desværre er selv det ikke nok! Kvaliteten er ganske enkelt elendig!

Plottet er ganske enkelt, og allerede fra starten ved man, at den som de forsøger at udpege som morderen ikke er det... og man ved, hvem det er. Det er så udpenslet og dårligt struktureret, at det er skræmmende. Desuden var der i denne udgave så mange trykfejl, at det var en pinsel at læse den færdig.

Man fornemmer, hvordan forfatteren forsøger at skabe sin hovedperson i form af kriminalbetjenten, som skal blive en bærende figur i en lang ulidelig række af mysterier... men for mit vedkommende har jeg læst mere end rigeligt. Jeg glæder mig uendeligt til, at de svenskere finder ud af, at der kan skrives andet end krimier!

The Smoke Jumper - Nicholas Evans

• English
• June 21-24
• 528 pages
• Dansk titel: Ildsjæl

Lige inden ferien for jeg igennem Oxfam, og hev et par bøger ned fra hylderne med det primære formål, at de skulle underholde på lang flyvetur og under soldasning. Det må siges, at det formål blev opfyldt - det var nogenlunde underholdning... men absolut heller ikke mere.

Evans bog handler om to brandmænd, som er specialisede i skovbrande - den ene, Ed, møder en pige - bliver forelsket, og præsenterer hende for vennen, som også bliver forelsket i hende. Meget klassisk triviel historie - og så er der selvfølgelig dramaet, da Ed bliver handicappet for livet under en dramatisk redningsaktion. Af loyalitet gifter Julia sig med ham, selvom hun allerede ved, at hun også er forelsket i vennen - og de må alle gå grueligt meget igennem før de til sidst får hinanden.

Meget mere er der vist ikke at sige om den - som sagt strandlæsning!

Le Général de l'armée morte - Ismail Kadaré

• French
• June 14-16
• 318 pages
• Dansk titel: Den døde hærs general

Jeg har villet læse Kadaré meget længe, og havde hørt uendelig meget godt om især denne af hans romaner; selvom det er to andre, der figurerer på 1001-listen. Men den liste er jo ikke sandheden selv - selvom jeg tit lader mig inspirere af den!

Det er vist også første gang, at jeg læser noget af en albansk forfatter - og uden overhovedet at kende noget til det land, så er ens først indskud jo ikke ligefrem sprudlende humoristiske fortællinger; og det er denne heller ikke.

Historien foregår omkring den tid, hvor den er skrevet - i 1963; hvor en italiensk general sendes til Albanien for at udgrave resterne af faldne soldater, der aldrig blev bragt hjem efter den 2. Verdenskrig. Han drager afsted med en præst, og sammen gennemgår de de lange lister og ser på, mens de albanske arbejdere graver knoglerne frem. På deres rejse møder de en tysk officer, der er ude på en lignende mission - men deres mission har mindre succes; hvilket ikke kan undgå at fryde den lidt overlegne italienske general.

Hans start på rejsen er nemlig i den fulde overbevisning om det retfærdige i deres handling; om deres overlegenhed som militærpersoner over for en flok albanske bønder, som han ikke regner for meget. Han slæber sig igennem umenneskelige vinterlige bjerglandskaber, og drukner den konstante tilstedeværelse af døden i alkohol hver aften - mens præsten bebrejdende ser på i fuld tiltro til, at de er på en mission for at ære de døde.

Langsomt nedbrydes hans illusioner dog; de døde begynder at eksistere i hans hovede som en hær af skeletter, han bruger til at genskabe tabte slag. Han begynder at filosofere over meningen med krigen, og opsøger endda til sidst den tidligere fjende - den tyske officer. Sammen undrer de sig over den groteske rolle, de har spillet på deres mission, og over relevansen i at hjembringe resterne til familierne... og er det de rigtige rester til den rigtige familie?

Der er absolut også meget ironi - det er næsten nødvendigt med den absurde baggrund for historien; men også en subtil humor og en god indsigt i generalens tankegang. Kadaré giver også en indsigt i den albanske historie og kultur, som den forklares til generalen og præsten - en god måde at overbringe det på med afstandtagen og kritik af sit eget land.

Som jeg kan forstå det, er flere af hans romaner baseret på netop den albanske historie, kommunismen, konflikterne med Sovjetunionen - og jeg er meget opsat på at læse mere af ham. Men ikke nu... nu står den på ferielæsning, sol, strand, ørkenvandringer, grædemure, gamle ruiner i Jordan... to ugers fravær fra den elektroniske verden og kun i selskab med bøger, der tåler at blive efterladt på stedet!

The Observations - Jane Harris

• English
• June 11-13
• 521 pages
• Dansk titel: Iagttagelserne
• Titre français: La servante insoumise

Jeg ville egentlig i gang med "Vi, de druknede" - men efter en uge, hvor jeg ikke rigtigt kunne få hul på den, blev den lagt til side. Der er sommer i luften; masser af udendørs aktiviteter og andet, der pludselig ødelagde læsekoncentrationen - det sker sjældent, men pludselig var der intet, der fængede. Jeg vil heller ikke efterlade en stor bog som Carsten Jensens, når jeg om nogle dage begiver mig til det mellemøstlige - så i stedet tog jeg en bog, jeg fandt i Oxfam for et par euros for noget tid siden.

Den var bestemt heller ikke mere værd; jeg ledte forgæves efter en mening med det hele lige til sidste side - og den kom ikke!

Det er historien om den unge Bessy, som i 1863 er på flugt fra en moder, der solgte hendes mødom som barn og siden har holdt hende som prostitueret. Hun hedder selvfølgelig noget andet, og hendes baggrundshistorie afsløres lidt efter lidt, som hun fortæller historien om, hvordan hun endte som tjenestepige hos familien Reid.

Hun arbejder for den lettere excentriske Arabella Reid, som til tider beder hende om de mest mærkværdige ting - men hun bliver så fascineret af Arabella; af ganske enkelt at leve et normalt liv uden prostitution og med en anelse kærlighed og ømhed, at hun finder sig i det hele. Indtil hun en dag opdager, at Arabella skriver en bog om tjenestepigers personligheder. Hun betragter dem med den tids øjne som laverestående væsener, og iagttager hvorledes hun kan 'tæmme' den som en anden slags Pygmalion.

Bessy, som er så betaget af Arabella, bliver utroligt såret over at læse dennes lave mening om hende; til gengæld lovpriser hun en tidligere tjenestepige, Nora, som er død i en tragisk ulykke. Bessy beslutter sig for at hævne sig, og lader Nora genopstå som et spøgelse; det ender galt med, at Arabella totalt mister forstanden og her bytter de roller. Bessy er både lidt skræmt over sine egne handlinger, men også bevidst om den beskytterrolle, hun nu har over sin frue.

Hele historien er skrevet i hendes irske dialekt og med hendes sprog, som er en tjenestepiges sprog - det er i sig selv både en udfordring læsemæssigt og til tider underholdende. Men historien i sig selv er ikke interessant - og selv om man bilder sig selv ind, at noget må ske for at få historien op på et mere interessant niveau, så sker det ikke.

Den er lige på kanten til overhovedet at være acceptabel læsning; men heldigvis er man hurtigt igennem den!

Le chevalier inexistant - Italo Calvino

• French
• June 1-2
• 168 pages
• Dansk titel: Ridderen, der ikke eksisterede

Endelig kom jeg til den sidste af Calvinos tre små romaner, som tilsammen udgør trilogien Vores forfædre; og jeg er stadig lige betaget af hans utrolige og lidt vanvittige skrivestil. Jeg var umiddelbart ikke så begejstret som for Klatrebaronen og Den halverede vicomte, muligvis på grund af hans pessimisme? Men han formår stadig at gøre noget ret utroligt, synes jeg. Situationen er grotesk unormal, men Calvino skriver ud fra den forudsætning, så der i en verden på hovedet kan ske de mest banale, normale ting.

Denne roman foregår endnu tidligere end de andre - under Charlemagne og hans mange krige; da Charlemagne en dag inspicerer sine tropper, møder han ridderen Agilulfe - som ikke eksisterer. Der er en rustning, men den er ganske tom - og en stemme. Til gengæld er Agilulfe den mest pligtopfyldende soldat, som gør alt rigtigt, så det konstant får de andre til at fremstå ringere - og de bryder sig ikke synderligt om ham.

Så er der Gourdoulou, som eksisterer - faktisk så meget, at han tror, at han er en and, hvis han ser en and; en pære, hvis han står under et pæretræ; og desuden har så mange navne, at ingen kan hitte rede i det. Hans eneste problem er, at han ikke selv er sig sin eksistens bevidst. Det er lidt den samme dualitet i eksistensen, som Calvino benytter i den halverede vicomte - idéen om, at ingen af os er perfekte i os selv - og at et enkelt karaktertræk i overdreven grad får personligheden til at kamme over. Sammen udgør de det perfekte makkerpar på trods af deres uforenelighed - som Don Quijote og Sancho Panza!

Hans styrke er jo netop, at han tager en detalje i hver personnage nærmest; men trækker den så skarpt op, at det bliver lige så grotesk som hele den situation, han iscenesætter det i. Således er det selvfølgelig også her! Hæren har fastansatte tolke, som man ikke må dræbe - de skal oversætte de bandeord, der udveksles i duellerne ude ved fronten; og der er den kvindelige ridder, Bradamante (fint ordspil på fransk for elskerindes arme), som er lidt af en middelalderlig maneater. Men som selvfølgelig - da hun endelig bliver rigtigt forelsket - bliver det i Agilulfe, den uopnåelige.

Den er lidt mere dyster end de to tidligere romaner, synes jeg; men alligevel er der også en vis satire og humor i den. Calvino gør grin med den hellige gral, ridderne af det runde bord; men hovedtemaet er stadig det, som man på fransk så smukt kalder la condition humaine eller menneskets lod på dansk (efter Malraux' roman). Men jeg synes, at der er noget mere tankevækkende i den franske betegnelse - der er tale om mere end blot skæbnen. Condition er en betingelse, og Calvinos romaner handler tit om skæve personligheder, som selv vælger at være det som Klatrebaronen - eller vælger at trodse deres betingelser som den onde halvdel af vicomten.

I denne roman bliver den ikke-eksisterende ridder symbolet på moderne videnskab; perfektionismen uden følelser af kød og blod - men også en personificering af en slags apokalypseridder, som skal få os til at indse, at vi har brug for fantasi, poesi og drømme for at være menneskelige i modsætning til hans nøgterne og mekaniske tilstand. Vi har behov for litteraturen til at drømme os videre eller et andet sted hen; og han gør lidt op med videnskaben som værende den hellige gral i en måske endu mere skræmmende grad, da denne roman blev skrevet i 1959?

Hver især er de tre små romaner meget forskellige, og kan som sådan også læses vilkårligt og uafhængigt - men at nydelsen er stor ved dem alle er der ingen tvivl om.