Friday, June 13, 2008

A Thousand Splendid Suns - Khaled Hosseini


Jeg ved ikke, hvad det er hans bøger gør ved mig? Ligesom med Drageløberen drages jeg ind i hans ord og billeder - jeg har fornemmelsen af at gå igennem de samme gader, indånde de samme dufte. Da jeg læste Drageløberen havde jeg indre billeder fra de landsbyer og huse, jeg så på min rejse fra Luxor til Aswan - som uden at have afghanske vintre nok er det jeg har set, der minder mest om deres leveforhold... bilder jeg mig selv ind!

Da jeg startede på denne bog havde jeg også billederne fra filmen bag Drageløberen i mit hovede, men forsøgte ikke at blande de to. Men hvor det før var to drenge, er det her to kvinder, man følger - og det gjorde det nemt at undlade sammenligninger.

Den første del af bogen omhandler Mariam's barndom - som uægte barn, der forguder sin fader men lever en ussel eksistens i en lille hytte i bjergene. Faderen tør ikke tage hende ind til sin rigtige familie, mens Mariam skammes over sin moder. Dette får selvfølgelig en tragisk udgang - og faderens tre koner vil af med hende. Afsted til Kabul med den 25 år ældre ægtemand Rashid til et ulykkeligt ægteskab, hvor piskene intensiveres med hver mislykket graviditet.

Anden del af bogen følger den lille Laila og hendes bedste ven Tariq. De kommer fra mindre religiøse miljøer, men familielivet her er heller ikke nemt. Laila's moders liv gik i stå den dag hendes sønner drog til grænsen for at kæmpe. Krigene hærger Afghanistan - først russerne, så borgerkrigen - og Laila er til sidst alene tilbage.

Rashid tager hende som anden kone - og de to kvinder tvinges til at leve under samme tag. Det er ikke nemt for Mariam - især da Laila føder to børn, men deres mands brutalitet tvinger de to til at stå sammen og et varmt venskab udvikler sig. Sammen med deres håb og drømme om at forlade Rashid og Afghanistan. Der er voldsomme følelser på spil - igen er der tale om basale fundamentale menneskelige værdier - forræderi, had, tillid, venskab, opofrelse... Vi får et fantastisk og ganske givet meget troværdigt billede af kvindens lod i dette land... fra ligesindet under kommunismen til et liv gemt bag en burqa under talibanerne. Men også livet med flerkoneri og de ydmygelser det fører med sig.

Det er en fascinerende og gribende bog... én af dem, hvor man fortryder, at sidste blad er vendt.
------------------------------------------------------------------------
Je ne sais pas comment il le fait - ses mots rentrent sous la peau, ils restent dans ma tête longtemps après que la dernière page soit tournée... et ils paralysent ma capacité de lire autre chose tout de suite après.
Comme en lisant Les Cerf-Volants de Kaboul j'ai des images dans ma tête et je peux me promener le long des rues en sentant les arbres et les odeurs de la ville. En lisant le premier je m'imaginais les villages et les cabanes que j'ai pu voir en Egypte en allant de Louxor à Assouan - il n'y a pas l'hiver rude... mais je m'imagine que le reste y ressemble. En lisant celui-ci j'avais aussi les images du film dans ma tête - et la peur de ne pas pouvoir dissocier les deux.
Mais ici on parle de l'histoire de deux femmes - et non plus de deux garçons.
Dans la première partie on rencontre Mariam - enfant illégitime qui adore son père qui vient la visiter dans sa petite cabane dans les montagnes où elle vit avec sa mère. Le père ne veut pas la présenter à sa famille, la mère le dénonce aux yeux de l'enfant... et Mariam a honte de sa mère. Un jour elle s'enfuit - et cette fuite aura des conséquences catastrophales. Elle est mariée de force avec Rashid - de 25 ans son ainé et envoyé à Kaboul. Le mariage est misérable et les coups tombent avec de plus en plus de force à chaque grossesse ratée.
Laila est une petite fille voisine - d'un milieu plus ouvert, éduqué et moins stricte d'un point de vue réligieux. Elle passe ses journées avec son meilleur ami Tariq - une amitié d'enfance qui se transforme en grand amour d'adolescents. La mère de Laila est dépressive depuis que ses deux fils sont partis à la guerre... cette guerre sans fin... les russes, la guerre civile, les talibans... tout se suit - et détruit tout ce que Laila a connu.
Elle est alors forcée de marier Rashid et devenir sa deuxième femme et la soeur-épouse de Mariam. Une cohabitation pas facile surtout quand Laila mets des enfants au monde. Les femmes se détestent - mais découvrent qu'en faisant front commun contre la tyrannie de Rashid elles seront plus fortes. Elles rêvent de quitter ce mari violent - et leur pays. Le livre donne un récit incroyable (et sans doute très précis) de la condition de la femme dans un pays musulman et très fondamentaliste.
Comme dans son premier livre il touche à tous les grands sentiments - la haine, l'amitié, la peur, le sacrifice, le trahison.... on s'identifie tant à ses personnages qu'on n'imagine de devoir reposer le livre à la fin.

No comments: