L'Oracle della Luna - Frédéric Lenoir

• French
• July 1-6
• 728 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Frédéric Lenoir er en fransk filosof, religionshistoriker, sociolog... forfatter til en lang række faglige bøger om religion, og en fremtrædende figur i franske kulturelle sammenhænge, når det drejer sig om religionshistorie. Det er absolut hans speciale - og jeg er dybt imponeret af hans viden og hans evne til at fremdrage og diskutere lighedspunkter og paralleller; det være sig mellem katolicismen og islam - eller mod de ortodokse religioner.

Han har udover sine faglige værker også skrevet teaterstykker, og de seneste år har han udgivet flere romaner. Hans romaner er selvfølgelig inspireret af hans faglige domæne, og denne 'Lunas Orakel', som den danske titel ville være, er ingen undtagelse.

Historien udspiller sig i perioden 1533-1550 ca. - da verdenskortet så noget anderledes ud; og det er samtidig en periode, som optager mig meget. Jeg har efterhånden læst rigtigt meget om François den 1. og Karl den V. (tidens to største bulderbasser, som kæmpede om Europa) - men også om det ottomanske rige; det er en fascinerende historisk periode, som jeg sikkert aldrig bliver færdig med og som omfatter såvel religion som kunst og arkitektur.

Lenoirs roman har som hovedperson en fattig bondedreng, Giovanni, som dog har ambitioner om mere i livet; og da han møder den smukke Elena, er hans valg truffet. Han må følge efter hende til Venedig, og blive til noget i livet, så han har en chance for, at denne rige pige vil interessere sig for ham. Men på sin vej til fods op igennem Italien, møder han en lærd mand, som tager ham til sig. Betingelsen er dog, at han skal blive i mindst tre år og studere filosofi, sprog, teologi og astrologi. Da han forlader den lærde får han et brev med, som han skal aflevere til paven - men han kender intet til indholdet.

Perioden er omtumlet - ikke forfærdeligt mange år efter det sidste store skisme og med Luthers ankomst på den religiøse scene; endnu en deling i den katolske kirke, som visse lærde på den tid mente var forudsagt i tidligere skrifter - og som kunne fastsættes astrologisk ligeledes.

Giovanni kommer i løbet af sin relativt korte levetid - han ender på toppen af et bål - udsat for lidt af hvert; jeg er ikke i tvivl om, at livet var noget mere barsk og omskifteligt for et halvt årtusinde siden - men selv efter den tids standarder, er hans historie vist temmelig hæsblæsende! Han rejser til Venedig og bliver en anerkendt astrolog; han møder Elena igen og bliver hendes elsker - men dræber hendes adelige forlovede i en duel. Derefter bliver han dømt til et liv som straffefange på en galej, men ender skibbrudden efter et søslag på Athosbjerget, hvor han bosætter sig som græsk-ortodoks munk i nogle år.

Der mister han troen på Gud, og flygter - han vil til Jerusalem for at opsøge de mystiske mænd, som har forsøgt at dræbe ham og få fat på den lærdes mystiske brev. Men også her går det galt - og han ender som fange i Alger, hvor han tages under en lærd muslimsk mands vinger. Dette varer ikke længe - men igen bliver han reddet; denne gang af en jødisk kabbalist, hvis datter han gifter sig med på en rejse til Jerusalem - inden han bliver fanget af fortiden efter endnu et skibbrud på Cypern. Her genser han Elena, og hele mysteriet om brevet bliver opklaret efter hans død.

Selve historien - som man måske kan ane her - er lidt for fantasifuld til min smag; men den er nødvendig for forfatterens mål her tilsyneladende. Man kunne måske argumentere, at han i stedet for dette tempo, kunne have skrevet flere romaner - men i denne samling af eskapader formår han at komme omkring samtlige monoteistiske religioner, og trække trådene imellem dem. Hans indgangsvinkel er nemlig en fagmands - og 'moralen' er synlig; at bruge parallellen til en anden stor brydningstid (protestantismen i det 16. århundrede) sat op imod den 'brydningstid', vi befinder os i nu, hvor religioner igen er blevet samfundsdagsorden for krige og grænser.

Hans forsøg er helhjertet - at få os til at indse lighederne mellem de store religioner, og faren ved de ekstremistiske udgreninger af dem; det være sig sufismen, kabbalismen eller katolske sekter. Ydermere benytter han sig så af astrologi, og det er ikke et emne jeg er meget inde i - jeg lærte en del interessante ting af den del af historien.

Men selvfølgelig sælger en roman ikke på den slags alene; derfor er der indvævet et mystisk brev og en kærlighedshistorie - som ikke overbeviser. Alternativet er soleklart - læs faglitteraturen! Men desværre sælger den slags ikke så godt i post-Brown-tider som tungere faglige bøger. Personligt var jeg meget begejstret for den mere historiske del af denne roman - og for at læse såvel om steder, som jeg af gode grunde aldrig kan besøge (som Athosbjerget); men også om Jerusalem, og de steder protagonisterne besøger i det 16. århundrede - og som er identiske med steder, jeg stod for to uger siden.

Den anden historie viste dog, at romangenren ikke er denne forfatters styrke - men den er nødvendig for at hænge teorierne op på noget håndgribeligt; og dermed ikke dårlig. Blot mindre interessant i mine øjne. Men alt i alt en spændende bog...