Lord of the Barnyard - Tristan Egolf

• English
• 422 pages
• July 19-28
• Dansk titel: En rigtig bonderøv
• Titre français: Le seigneur des porcheries

Tristan Egolf krydsede min hjernespor i en reference i en artikel; men det tog mig faktisk temmelig lang tid at finde denne roman fra 1998, som absolut ikke er mainstream og fylder alverdens boghandleres hylder. Det lykkedes endelig i maj i den legendariske Shakespeare & Co.-boghandel i Paris, hvor man altid finder det man ikke kan finde andetsteds.

Lige så besværligt det var at finde bogen, lige så "besværligt" var det at læse den - det er vist sjældent, at det tager mig så lang tid at fordøje så få sider. Men hvilke sider!!! Det er kompakt læsning - tætskrevne uafbrudte sider uden én eneste dialog hele bogen igennem; sproget er intet mindre end voldsomt - det bombarderer dig med lange konstruerede sætninger, som kræver genlæsning både for forståelsen og for den intrigante orddans, som er temmelig særegen i forhold til, hvad jeg har læst de sidste mange år.

Bogen indledes med ca. 12 sider prolog - og da jeg havde tygget mig langsommeligt igennem den, spurgte jeg seriøst mig selv, hvad jeg var på vej ud i. Ved bogens slutning kunne jeg kun konstatere, at det var dér jeg skulle læse prologen - for at forstå og afrunde bogen; jeg er overbevist om, at Egolf ville gøre det samme - men han skriver ikke for at gøre tingene nemme eller tilgængelige for læseren.

Hele historien handler om John Kaltenbrunner - en Messias forklædt som Antikrist i en udefineret periode i en mellemamerikansk mindre by befolket af samfundets afskum. Der er absolut intet pænt over noget som helst i Egolfs historie; og sproget afspejler det. Byen Baker er indbegrebet af 'the Corn belt' - det dybe metodistiske hykleriske USA, hvor livet udspiller sig på barerne, og igennem en veletableret social hakkeorden, hvor selv den nederste i samfundet stadig er ovenover en anden... som fx resterne af den indianske befolkning, som lever som degenererede halvvilde udenfor byen.

John vokser op på en farm med sin mor efter faderens tidlige død; en far, som er en legende i byen efter at have forhindret en strejke og deraf følgende manglende indtægter i et samfund, hvor alle er blue collar. John vokser op med skyggen af denne far, men interesserer sig selv kun for at gøre sin farm til et stort landbrug - og som teenager ved han mere om landbrug end mange andre. Til gengæld er han en sjælden gæst i skolen og er i konstant konflikt med myndighederne; han undgår menneskelig kontakt og chokket er derfor voldsomt, da hans mor bliver syg og en samling småborgerlige griske metodister invaderer farmen for at plukke den for værdier, mens moderen ligger på sit dødsleje. Det ender voldsomt!

John forsvinder fra byen i nogle år, mens han afsoner sin straf. Han vender tilbage - ikke fordi noget knytter ham til stedet; men fordi han vil have hævn. Bogens anden halvdel handler om hævnen, da ham møder Wilbur, som skaffer ham et job som skraldemand. Der havner han stort set nederst på Bakers rangstige, som i forvejen ikke ville række langt op i ethvert andet samfund. Han udtænker hævnen, og han får overtalt de 22 andre skraldemænd til at gå med på idéen.

John Kaltenbrunners liv og levned er en lang lidelseshistorie; alt hvad han kommer ud for i sit korte liv er uheld, manglende omsorg, foragt, psykisk og fysisk vold... men han bliver en slags Messias for de 22 skraldemænd, som samles om ham som en flok disciple. Hævnen - eller krisen, som den kaldes i bogen - udvikler sig til bibliske højder af syndfloder, vold, menneskelig ondskab og nedrighed... og John er den, der godt skjult er manden bag det hele. Den, som uset får det værste frem i et helt samfund, og blotlægger menneskets værste natur for både dem selv og andre.

Han bliver en slags Antikrist uden at ville det, men en Messias for dem, som får et lille glimt af hans skæbne. Alt der sker omkring ham er nærmest skildringen om Jesus, hvis man havde vendt bøtten og sat modsatte fortegn foran alting. Bogen forsøger ikke åbenlyst at generere denne parallel; men den er der overalt, når man læser om de gruvækkende skildringer af apokalyptiske dimensioner. Egolf benytter sig uden tvivl af denne sammenligning som en dyb dyb kritik af det amerikanske samfund og dets værdier.

Billedet er til tider overdrevet tænker man; der kan ikke findes en by, hvor alt og alle er så gennemsyret af ondskab? Men selvom det er trukket op i ekstremer, så er det realistisk med Egolfs voldsomme ord. John egne tanker ved man ikke meget om - historien er genfortalt som en epistel skrevet af en unavngiven apostel/skraldemand, som vil forevige den sande historie om John i modsætning til de mange myter, som opstår i kølvandet på alle hændelserne.

Det er iøvrigt iøjnefaldende så forskellig den danske undertitel - "Historien om en helt" - er fra den engelske og franske, som igen trækker på det bibelske... 'Dræb fedekalven og væbn de retfærdige'!

Egolf kunne ikke finde et forlag i USA; han blev ved et tilfælde spottet, da han spiller guitar på en bro i Paris af Modianos datter og bogen udkommer først i Frankrig. Egolf skrev yderligere to romaner, og blev kendt som politisk aktivist under Bush-regeringen. I 2005 begik han selvmord som 33-årig....

Bogen? Læs den og når du er færdig - så genlæs prologen; det er ikke nem hyggelæsning - men det er intet mindre end utroligt, udmattende og uforglemmeligt!

----------------------------------------------------------------------

Après des longues recherches j'ai finalement réussi à trouver ce roman dans la fantastique librairie Shakespeare & Co. à Paris; car il est de 1998 et ce n'est pas un roman à succès qui se trouvera sur chaque étagère d'une librairie anglaise. Pourtant j'étais persuadée après en avoir entendu parler qu'il me fallait à tout prix le lire.

Tout comme il fût difficile de trouver le livre, ce fût aussi une lecture 'difficile' - il est rare que je mets autant des jours à dévorer finalement si peu de pages. Mais l'intensité de ces pages est tout simplement énorme! C'est très compact - des pages pleines de mots, sans aucun dialogue dans tout le livre; ajoutez à cela des phrases longues qui demandent une relecture non seulement pour la compréhension mais aussi pour la danse intrigante des mots; un style comme je n'en ai rarement vu.

Le livre commence par la prologue; et au bout de ces douze pages je me demandais sérieusement si j'allais arriver au boût. Je l'ai relu à la fin et là j'ai tout compris - aussi que c'était dans ce sens-là qu'il fallait lire le livre. Egolf ne fait certes pas dans la facilité pour le lecteur; c'est un auteur vraiment complexe.

L'histoire parle de John Kaltenbrunner - un Messie moderne déguisé en Anti-Christ à un moment non défini dans une ville américaine de taille moyenne peuplée des ordures de la société. Il n'y a rien de joli ou de beau dans l'histoire d'Egolf; et le choix des mots le réflète bien. La ville de Baker fais partie de la 'ceinture de maïs' - une zone rurale au fin fond des US où règne les méthodistes, les ouvriers et le sheriff. La vie se joue dans les bars de la ville et même le plus bas sur l'échelle sociale est toujours au-dessus d'un autre comme les restes d'indigènes qui vivent sauvagement en-dehors de la ville dans des conditions abominables.

John grandit avec sa mère sur la ferme après la mort du père avant sa naissance. Le père est devenu la légende de la ville après qu'il ait évité de justesse une grève et du coup la pauvreté aux ouvriers. John grandit donc dans l'ombre de ce père légendaire, mais il se préoccupe uniquement de sa ferme et ses animaux et devient un fermier talentueux déjà gamin. Il évite le contact humain et en conflit perpétuel avec les autorités qui demande sa scolarisation; le choc ne sera que plus violent quand sa mère tombe gravement malade et les méthodistes envahissent la ferme pour la piller. Ca a des conséquences dramatiques!

John disparait le temps de purger sa peine; mais il revient en ville - non pas par sentimentalité, mais pour se venger. La seconde partie du livre raconte sa vengeance quand il rencontre Wilbur, et commence travailler comme éboueur. Il est tout en bas de l'échelle sociale - une échelle qui n'irait déjà pas loin n'importe où ailleurs. Il planifie la vengeance et arrive à convaincre les 22 autres éboueurs de le suivre en faisant une grève générale.

La vie de John n'est que souffrance; tout ce qu'il lui arrive est horrible... mauvaise chance, manque d'amour, violence physique et pshychologique... mais il devient un Messie pour ces 22 éboueurs, qui voient en lui un leader et se sentent ses apôtres. La vengeance - ou la crise - atteint des sommets bibliques de catastrophes, violences, inondations, incendies... et John est celui qui vivant presque caché est derrière tout ça. Sans faire grand chose il arrive à faire ressortir le pire de chaque être humain.

De cette façon c'est presque un Anti-Christ mais le Messie pour ceux qui le connaissent un peu mieux. Tout ce qui lui arrive est l'histoire de Jésus à l'inverse; tout ce qui était bon pour devient ici moche, horrible, mesquin. Le livre ne dit pas ouvertement cette ressemblance, mais les métaphores y sont partout. Seulement dans les mots d'Egolf cela devient une critique profonde de la société américaine.

Parfois on se dit que c'en est trop - ce n'est pas possible qu'une telle ville existe où tout est si mauvais? Mais même dans les extrèmes les mots d'Egolf le rend réaliste. On ne sait pas beaucoup sur les pensées de John même - l'histoire est racontée tel une épître écrit par un éboueur apôtre qui veut écrire la vraie histoire de sa vie et ainsi éviter les mythes et les mensonges racontés par les autres qui ne l'ont pas connu personnellement.

C'est un livre vraiment époustouflant mais aussi compliqué à lire; parfois un peu long dans certains passages - mais à une relecture on pourrait sans doute en profiter davantage. Pour la petite histoire Egolf a écrit encore deux romans avant de se suicider - à l'âge de 33 ans...