The River Is Waiting - Wally Lamb

 

• Engelsk
• 24.-27. november
• 480 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor Wally Lambs romaner aldrig er blevet oversat til dansk. Ikke én eneste af de syv romaner, han har udgivet over en årrække på 33 år. Han er ikke meget produktiv, og foretager sig en masse andet ved siden af - som fx at undervise i skrivning i et kvindefængsel. Men det er nogle af de bedste samtidskritiske amerikanske romaner indenfor de seneste årtier synes jeg.

Denne roman har været seks år undervejs - som med hans andre romaner tager det tid. 

Da jeg læste nogle anmeldelser af bogen inden jeg gik i gang, var jeg lige ved at droppe den. De lød meget på en stigende politisk bevidsthed, som åbenlyst var et problme for en del af hans fanskare. Efter læsningen kan jeg kun konkludere, at Lamb er demokrat og hans protagonisters holdninger er Trump-kritiske - hvilket er nok til at hidse masserne op i disse tider. Det var nu ikke nyt for mig; når man kender hans romaner, er det et samfundskritisk syn på fx våbenlovgivningen, som han skrev om i The Hour I First Believed. Det passer heldigvis fint til mine holdninger - og nok de fleste europæeres - og han er og bliver en fantastisk historiefortæller.

Romanen starter i april 2017, da Corby er hjemmegående far med to-årige tvillinger. Han har mistet sit arbejde, og da depressionen over det griber om sig, begynder han at tage piller og drikke. Ikke voldsomme drukture, men et skvæt rom i morgenkaffen og et par piller til at starte dagen på. Han mener selv han har styr på det - og konen, Emily, bemærker intet.

En morgen går det galt, da han skal have børnene ind i bilen. Han bliver distraheret af naboerne, og glemmer, at den ene tvilling - drengen - ikke er i bilen. I stedet er han bag den, og Corby kører ham over, og drengen dør. Det minder lidt om en sidehandling i The Hour I First Believed. Måske har idéen luret i ham og nu er den så blevet til en selvstændig historie.

Den slags ulykker sker jo en gang imellem. Oftest bliver kategoriseret som en tragisk hændelse, hvor den skyldige forælder har straf nok i skyldfølelsen. Men Corbys misbrug sender ham i fængsel i tre år, hvor han pludselig skal omgås hårde kriminelle.

Historien følger de tre år i fængslet, hvor han kæmper for at overleve, komme ud af sit misbrug, bevise sine gode intentioner, kæmpe for ægteskabet og for at se sin datter. Han ved, at han gør klogest i at holde lav profil, men han stritter imod fængselsbetjentene, der misbruger deres magt. Det får fatale konsekvenser for hans ophold i fængslet og langt derudover. 

Det er så dybt tragisk som de fleste af Lambs romaner er; man ved, at det vil ende galt men håber og håber, at Corby kommer ud og videre i livet. Jeg måtte have en Kleenex til hjælp til de sidste tyve siders epilog, hvor nogle af de andre protagonister overtager fortællingen - Emily, hans psykiater og hans cellekammerat.

Udover indsigten i fængselsforholdene kommer vi også omkring den originale amerikanske befolkning, den evindelige amerikanske racekrig med det hvide patriarkat og Covid-pandemien. Nok af kontroversielle emner, som han formår at formidle i en hjerteskærende fortælling.

Hans pointe er, at vi er komplekse mennesker - ikke kun gode, ikke kun dårlige. Vi er mennesker, og et enkelt øjeblik kan ændre resten af vores liv.