- Engelsk
- 10.-12. november
- 464 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Der er flere forfattere specialiseret i Tudor-England - én af dem er Alison Weir, hvis portrætter af Henry VIII's seks hustruer er virkelig fantastisk historielæsning. Philippa Gregory er en anden, hvis bøger, jeg aldrig har læst. Hun har dog skrevet en virkelig lang serie om hele den engelske historie, men det er langt mere romantiseret end Alison Weirs.
Denne bog er en af de senere i serien, og handler om kongens sidste hustru, Katharine Parr, og foregår udelukkende i de fire år fra kongen besluttede sig for at hun var den næste i rækken og frem til hans død i 1547. Dermed får man et langt mindre nuanceret billede af hende end i Weirs biografi.
Det handler meget om religion - England var i en brydningstid mellem katolicismen og protestantismen. Kongen var gammel, syg og kolerisk. Han var let at indflyde, forvirre og manipulere med sit berømte temperament, og der var ikke langt fra mistro til mishandling. Men det kommer til at fylde lidt for meget synes jeg, og bliver for ensidigt en skildring som den her er fortalt i første person af Katharine selv.
Gregory kører den romantiske stil med sukken og hjertebæven, hver gang Parr møder Thomas Seymour - den mand, hun i virkeligheden er forelsket i, og gifter sig med efter kongens død. Jeg foretrækker så absolut den mere historisk korrekte version - ikke, at der faktuelt er noget galt, men det bliver for meget opspind, og kun at dække de fire år over så mange sider, betyder, at der dvæles alt for meget ved tingene.
Jeg tror ikke Gregorys bøger vil bringe nyt lys til disse personer - og vil langt hellere anbefale Weir, hvis man interesserer sig for denne periode.
No comments:
Post a Comment