Ulykkens år - Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl

• Dansk
• 29. september - 1. oktober
• 448 sider

Det er lidt uvirkeligt, at det er ti år siden jeg Thomas Rydahls debutroman, som var en spændingsroman - og hans medforfatter her kender jeg faktisk kun fra TV. Men bogen har fået god mediedækning og jeg skal jo øve mig i at læse flere dansksproget litteratur.

Jeg har utroligt nok aldrig været på Egeskov Slot; ikke, at jeg ikke vil - men det virker som et lidt håbløst projekt uden eget transportmiddel. Jeg håber stadig det lykkes en dag.

Derfor er det svært at vide, hvor korrekt det er - men det er mit indtryk, at der har været et temmelig grundigt forarbejde ikke mindst i samarbejde med slottets to nuværende ejere. Der er dog også et element af fiktion, så jeg havde lidt svært ved at gennemskue, hvor historisk korrekte personernes historier er. Der er et persongalleri i indledningen, men jeg synes ikke at kunne "finde" alle i virkelighedens verden - som fx den unge Adele, der skal forloves med Egeskov-arvngen.

Det er dog ganske vist, at den unge Frederik Bille-Brahe dør alt for tidligt som 21-årig; men det er i 1872 og ikke i 1874, som skulle være ulykkens år i bogen. Han skulle også være død i København og ikke hjemme på slottet. Det er den kunstneriske frihed forfatterne tager sig.

Men det er ikke kun en historie om herskabet og deres kvaler; det er en blanding af Downton Abbey og Matador - herskab og tjenestefolk, som lever i den form for et mikrokosmos som en herregård jo er.

Der er ganske mange personer at holde styr på, men der kommer hurtigt et godt flow i skiftet mellem personerne. Der er dog et særligt fokus på den unge Jessie, hvis bror dør lige inden sin forlovelsesfest - nu hænger familiens videreførsel på hende. En anden hovedperson bliver den unge Oda, der kommer fra Odense for at være stuepige, men i virkeligheden drømmer langt større og vil lave finere fransk madlavning. Endelig er der den evigt uheldgie Stig; staldkarlen, som forsørger sine syge gamle forældre men kæmper mod slotsforvalteren, der ubetinget har et horn i siden på ham.

Jeg kan se, at serien er en form for bestillingsarbejde, og der kommer ydeligere to bind. Ligeledes skal bøgerne filmatiseres til en tv-serie; hvornår denne får premiere kan jeg dog ikke se. 

Det ses dog i bogen, der allerede steder bærer lidt præg af et manuskript - det er skrevet med filmatiseringen i baghovedet. Det ses ud af kulisseskiftene, og den relativt lange tid, der bruges på at beskrive detaljer i hver scene. Det ville ikke du med for meget indre monolog eller for mange sceneskift. 

Det er derfor virkelig let læst og jeg savnede lidt dybde; men filmatiseringen forklarer jo årsagen ganske fint!