- Fransk
- 23.-30. oktober
- 544 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
I sidste uge skulle jeg til Italien i nogle dage, og aftenen inden løb jeg byen rundt for at finde en bog til rejsen. Selvom jeg havde et travlt program, mente jeg bestemt at jeg skulle have lidt læsestof.
Sidste efterår læste jeg (endelig) Mathieus Goncourt-vindende roman, og endte med at være ret begejstret og valget faldt derfor på hans seneste roman. Men det var absolut ikke samme succesoplevelse!
Rammerne minder på mange måder om den første roman - rurale Frankrig med helt almindelige mennesker i middelklassen, der kæmper med helt almindelige dagligdags problemer. Skilsmisse, arbejde, forældre, der ældes og dør - og minderne om alle de drømme de havde som unge.
Hélène er 40 år gammel, og ægteskabet er ikke, hvad det har været. Christophe er fraskilt, i fyrrerne og bor med sin far og delvist sønnen. De gennemgår begge en midtvejskrise - skal Hélène blive i et trist ægteskab med en utro mand? Skal Christophe begynde at spille ishockey igen - i hans alder? Skal han finde en kæreste? Hvordan skal han klare, at ekskonen vil flytte langt væk og dermed fjerne sønnen endnu mere fra ham?
Det bliver til et møde mellem de to, som genopfrisker deres teenageårs minder, hvor de gik i samme skole. De forsøger at finde sammen igen som voksne, men det fungerer aldrig.
Det gør romanen desværre heller ikke; det flyver rundt i alle retninger med alt for mange tilfældige personer, der ikke kommer til deres ret. De personer, der burde fylde, får heller ikke dybde nok.
Jeg kæmpede mig virkelig til enden, og havde det netop ikke været fordi jeg ikke havde andet, så var jeg stoppet efter hundrede sider.
No comments:
Post a Comment