Gøgens kalden - Robert Galbraith

 

• Engelsk
• 9.-11. oktober
• 560 sider
• Originaltitel: The Cuckoo's Calling

Jeg har aldrig læst Harry Potter; jeg er generelt ikke til fantasy - og selvom genren er lidt anderledes, er jeg nok lige en generation for sent på den til at være blevet fanget af den trend. Jeg har heller ikke set filmene. Så jeg har absolut intet at sammenligne med. Men jeg kan godt forstå, at en forfatter vælger et pseudonym til en lancering ovenpå en så massiv succes.

Jeg trængte til en lidt lettere læsning - og så er en krimi altid en god idé. Jeg regnede også med at finde den på biblioteket - men da den var udlånt, kom jeg til at købe den. Det betyder jo, at jeg nok kommer til at købe de næste også, så serien er komplet.

Som i alle krimiserier er der nogle klassiske temaer - good cop, bad cop: I dette tilfælde Cormoran Strike som den forhutlede detektiv, hvis kæreste forlader ham. Han er ukonventionel og lidt barsk, men bærer på nogle dybe sår i krop og sjæl. Og som modspil er der hans vikar, Robin, som jo nok bliver et permanent vedhæng - hun er den ordentlige, organiserede og rolige, som pludselig opdager en ny verden på denne arbejdsplads. Hun er nyforlovet - men det holder nok ikke tænker jeg! Der er jo potentiale for lidt flirten de to imellem i de senere krimier?

Cormoran Strike er som sagt også præget af sine erfaringer; militærpolitibetjent med et amputeret ben, og nu single. Han bor på kontoret og er nærmest bankerot - men forsøger at skjule det for Robin. 

Så da han får en sag fra en barndomsvens bror virker det som manna fra himlen. Sagen er måske lidt banal, da jeg synes den trækker visse paralleller til kendte historier fra engelsk presse - den unge smukke kvinde, der forfølges af paparazzier og er psykisk ustabil - og ender med at begå selvmord.  Hendes kæreste er en bad boy skuespiller; narkoman, sminket og radmager. Absolut en skummel type!

Men det er selvfølgelig ikke ham - og vi rives med ind i en verden af designere og modelliv; men også en speciel familiebaggrund, hvor de onde ikke nødvendigvis er de onde.

Jeg var ganske glimrende underholdt, men synes måske den var lige lovlig lang til sidst - den historie kunne godt have været kortet lidt af. Men Galbraith (Rowling) skal jo også tegne billedet af både Strike og Robin til fremtidige bind i serien; og jeg er selvfølgelig nysgerrig på mere nu!