- Engelsk
- 24.-30. oktober
- 816 sider
- Dansk titel: Endnu ikke oversat
En mursten af en roman, der havde stået på reolen i nogle måneder - den egnede sig bestemt ikke til ferielæsning i den størrelse.
Det er forfatterens første roman efter at have udgivet adskillige digtsamlinger med fokus på afroamerikansk historie og især slaveri. Det er også omdrejningspunktet for historien om de familier, vi møder her.
Bogen indledes med et flere sider langt persongalleri med meget præcise informationer om fødsels- og dødsår; dernæst hvem, der giftede sig med hvem - så familietræet følges i mere end tohundrede år.
Men det er ikke et simpelt familietræ. For den første person, vi møder er indianer - Amerikas oprindelige folk, som blev fordrevet, da de første europæere koloniserede landet. Men så blandes blodet i form af et ægteskab med en afroamerikaner, og længere nede i familietræet er der utallige eksempler på, hvordan slaverne enten frivilligt eller under tvang får børn med deres hvide ejere.
Historien fortælles af den sidste i linien - Ailey, som er født i 1973 - og som nedstammer direkte fra den allerførste. Men med mange svipture - for med tiden er to familier der lever i det samme lille område i Georgia blevet rystet godt sammen genetisk.
Det kræver sit at holde styr på genealogien, og der hjælper de indledende sider selvfølgelig. Men derudover er bogen inddelt i flere parallelle forløb. Der er den oprindelige historie, som kronologisk tager os fra familiens grundlæggelse med indianerne; i separate kapitler - eller sange - som afbryder den nutidige historie. Den nutidige historie om Aileys liv fra hun er barn til 2007, indledes hver gang med et citat eller digt af den afroamerikanske borgerretsforkæmper W. E. B. Du Bois, som primært var aktiv fra slutningen af det 19. århundrede til hans død i Ghana i starten af 1960'erne.
Det er stærke citater om afroamerikanernes kamp for frihed og lighed, og spiller samtidig en rolle i romanen som Aileys grandonkels store forbillede.
Aileys historie er én om at finde sin vej i livet; hun er født i en tid, hvor segregationen officielt er slut - men skal stadig kæmpe sig frem under studierne, hvor fordommene blomstrer i fuld flor. Hun bærer en familiehistorie af slaver og slaveejere; sorte og hvide; og har en stærk tilknytning til familiens land og til tider ser hun den mystiske kvinde, som er en reinkarnation af det oprindelige folk - med et tvist af afrikansk animisme.
Det er virkelig mange ting, der foregår. I starten skulle jeg lige ind i historien og det tog lidt tid med alle de skiftende synsvinkler. Sangene om familiens fortid er meget detaljerede, og forfatteren uddyber selv den mindste lille afstikker, så man er bekymret for om hun kan finde hjem igen. Men man gribes af de skæbnerr, som primært drejer sig om kvinderen - et andet centralt tema i bogen er nemlig feminismen, og hvordan den afroamerikanske kultur opfatter kvindens rolle ikke mindst i den frigørelse, de gennemgår.
Der er nogle stærke passager, hvor Ailey som historiestuderende dykker ned i arkiver og finder detaljer om sine forfædre - både de gode og de onde. Men pludselig taber hun pusten, synes jeg. Fra at være utroligt detaljeorienteret ender det hele lidt brat, og med en del løse ender i Aileys historie. Måske blev det pludselig en for lang roman og så stoppede hun? Jeg kunne godt have tænkt mig en bedre balance mod enden, for da var jeg totalt opslugt af Ailey og hendes familie. Ikke desto mindre er det en virkelig god og kompleks roman, som også sætter spørgsmålstegn ved den amerikanske historie - for i bogen ser vi jo tydeligt, at alle måske har blandet blod i sig også når det ikke ses!
No comments:
Post a Comment