Monday, September 12, 2022

Le Serpent majuscule - Pierre Lemaìtre

 

  • Fransk
  • 11.-12. september
  • 312 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat
Pierre Lemaìtre startede med at skrive krimier inden han kastede sig over sin trilogi om det 20. århundrede, hvoraf to romaner nu er oversat til dansk. Han er nu startet på en ny trilogi, hvoraf første bind er udkommet, og han har offentliggjort, at der ikke kommer flere krimier. Men en dag gravede han dybt i skufferne, og fandt et manuskript fra 1985 - det blev omarbejdet en anelse og er nu udgivet som den ultimativt sidste "krimi" fra hans hånd.

Og det er faktisk slet ikke en klassisk krimi - det er ligeså vanvittigt som dele af Vi ses deoppe, og virkelig underholdende.

Mathilde er lejemorder - hun udfører et apr jobs om året, og lever komfortabelt af pengene fra de jobs. Men Mathilde er en dame på 63 år; hun er lille, overvægtig - og nu er hun begyndt at blive dement. Hun ved, at hun skal slette alle spor, når hun har udført et job - men det begynder hun at slække på, så huset er proppet med våben. Hun skal smide sedlerne ud med navnet på ofrene - men det smutter også; og da hun pludselig finder en seddel med navnet på en potentiel rengøringsdame, tror hun, at det er et job - og den stakkels uskyldige bliver myrdet. 

Det kører helt af sporet for hende; og der er temmelig mange mord - men tingene tager overhånd, og Mathilde kan ikke klare alle de mennesker, der pludselig gør hende livet besværligt.

Det er selvfølgelig skrækkelig amoralsk - men hylende morsomt! At den er snart 40 år gammel, gør den ikke forældet - tværtimod ville den ikke have kunnet finde sted nu med vores moderne hjælpemidler.

Der er ikke en reel mordgåde at opklare - så det er ikke en klassisk krimi, og muligvis derfor den ikke blev udgivet dengang; men med hans nyere værker kan man sagtens se hans stil. 

No comments: