- Engelsk
- 5.-7. september
- 320 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Hver gang jeg bor i et lejet hus flyver jeg direkte til bogreolen for at se, om der er nogle interessante ting - som oftest er det bøger, jeg måske ikke selv ville have købt eller lånt. Således også i vores hus i det sydspanske, hvor jeg faldt over flere bøger, som blev til ferielæsning selvom jeg havde pakket rigeligt med bøger selv.
Suad Aldarras bog er helt ny oven i købet; og meget rørende.
Suad er født i Riyadh i Saudi Arabien af syriske forældre; de rejste væk for at kunne give deres børn bedre muligheder. Men som syrere er de også emigranter i et andet land, og til min store overraskelse er der en absolut hakkeorden selv indenfor de arabiske lande. Syrere er langt nede i den hakkeorden!
Suad er den eneste pige i børneflokken, og selvom barndommen er relativt nem og lykkelig, så ændrer det sig drastisk, da hun bliver teenager og forventes at tildække sig og leve langt mere isoleret. Suad vil studere og have en uddannelse, og formår at rejse tilbage til Damascus for at læse - hun bor med sin bror; ellers ville det være uhørt for en pige.
Hun gifter sig med en palæstinensisk flygtning - endnu længere nede i hakkeordenen; og blot tre dage efter brylluppet må de flygte, da krigen i Syrien bryder ud. Deres komplicerede status gør det svært at finde et sted at få ophold og indrejsetilladelse; og de næste mange år bliver en hård kamp for at finde sig til rette et sted og kunne arbejde.
Det er en barsk fortælling om livet som flygtning - men også en historie om kvinders tilværelse i et land som Saudi Arabien. Suad bryder med faderen for at kunne gifte sig med den mand, hun elsker - og hun når aldrig en forsoning. Det er barske vilkår, som mange flygtningen lver under og Suad Aldarra gør det hjerteskærende reelt for os.
Man kan nok aldrig helt forstå det savn et menneske kan have efter sit hjemland, hvis det er umuligt at vende tilbage dertil - men jeg følte mig meget tæt på med hendes livsskildring. En stærk fortælling om uendelig meget modgang, og om de dybe sår, det efterlader på krop og sjæl.
No comments:
Post a Comment