La Maîtresse du peintre - Simone van der Vlugt

 

• Fransk
• 16.-19. august
• 312 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Den hollandske forfatters sidste del af en trilogi om kvinder i den hollandske senrenæssance er endelig udkommet på fransk - den udkom på originalsproget hollandsk allerede i 2019; men efter den internationale succes med Midnight Blue fra 2016, og Red Snow in December fra 2012 gik det lidt hurtigere denne gang. 

Vi er stadig i senrenæssancen i Holland, hvor Geertje Dircx fødes i Edam omkring år 1610.

Som ung pige - eller den alder, hvor mange andre ville være gift forlængst - flytter hun til byen Hoorn, hvor hun arbejder som guvernante for en velstående familie med mange børn. Da de ikke længere har behov for en guvernante, tager hun videre til Amsterdam og får en plads i huset hus Rembrandt.

Hun ved ikke meget om malerier eller kunst i det hele taget; men Rembrandt er allerede en meget kendt mand. Hans store kærlighed Saskia er dog meget syg, og deres spædbarn har behov for en barnepige. Om hun kom til huset før eller efter Saskias død, hersker der en del tvivl om - men som så tit i historiske romaner, har forfatteren valgt at tage visse friheder i fortolkningen.

Helt sikkert er det dog, at de på et tidspunkt bliver elskende - da konen er død vel at mærke. De lever som mand og kone, og Geertje tror i starten, at han vil gifte sig med hende efter en passende sørgeperiode. At leve på polsk var både strafbart og med fare for at blive ekskommunikeret. Det var alvorlig i en tid, hvor man tit overlevede i troen på, at det rigtige paradis ventede bagefter!

Men Rembrandt kan ikke gifte sig med hende; han er bundet af Saskias testamente, hvorved han mister alt, hvis han gifter sig igen. Rembrandt var notorisk for altid at have gæld - i hans fantastiske hus i Amsterdam kan man se hans kabinet af eksotiske ting; de kostede ham mange penge. Så i stedet for et ægteskab, giver han hende Saskias smykker - blandt andet en kostbar diamantring. Det giver Geertje en vis kredibilitet - omend ikke kirkelig velsignelse. Den eneste betingelse er, at hun skal testamentere dem til Rembrandts søn ved sin død.

Men efter nogle år kommer der en ny - og meget ung - tjenestepige til huset; og nu forelsker Rembrandt sig i hende - eller hendes ungdom. Geertje er nu omkring 40 år gammel, og ser sig blive sat på gaden uden en mønt. Dog har hun taget smykkerne med sig, og udover at afkræve Rembrandt erstatning for brudt ægteskabsløfte pantsætter hun også smykkerne for at kunne starte en lille forretning.

Det juridiske er veldokumenteret; men arkiverne blev først tilgængelige flere århundreder efter begges død, og hendes skæbne er derfor ret ubeskrevet. På trods af, at hun formodentlig er model til flere af hans malerier deriblandt det, der pryder bogens forside. Men det endte jo lidt skidt imellem dem.

Rembrandt har overtaget her, og han ender med at betale for at hun kommer i tugthuset! 12 år får hun for usædelig opførsel mens han pudsigt nok slipper fri. Det var stadig tiden i Europa, hvor kvinder altid var de fristende og mænd de stakkels ofre. 

Det er en fantastisk historie, og ikke mindst når man har besøgt hans hus; bogens beskrivelser af det er jo nemme, da alt kan ses. Men det er også en fascinerende historie om en kvindeskæbne fra dengang, hvor kvinder ingen rettigheder havde - som det desværre er tilfældet mange steder i verden endnu.

Hun skriver levende og historisk pragtfuldt og det er altid om stærke kvinder, der går en anden vej.

Denne gang var det om en reel skæbne, og sidst i bogen er der mange uddrag fra retssagerne imellem de to tidligere elskende. 

Nu er der endnu en historisk roman på fransk på vej - jeg kan slet ikke vente!