Den forsvundne søster - Lucinda Riley

 

• Engelsk
• 18.-21. juni
• 816 sider
• Originaltitel: The Missing Sister

Serien om de syv søstre har konstant været præget af cliffhangers!

Jeg læste den første i efteråret 2017, og startede dermed nok senere end mange andre. Andet bind blev læst i direkte forlængelse, og tredje bind et par uger senere. Så måtte jeg vente et halvt år på fjerde bind, yderligere et år på femte bind og ti måneder på sjette bind. Nu seksten måneder senere er syvende bind ude - det, der skulle være afslutningen på historien.

Desværre blev det også en anden slutning, da det ugen efter udgivelsen blev offentliggjort, at Lucinda Riley var gået bort efter nogle års sygdom med kræft. En sygdom, som var holdt meget hemmelig - men ikke desto mindre har hun formået at skrive flere af romanerne i den periode; virkelig utroligt imponerende. 

Syvende bind skulle jo handle om den søster, som aldrig blev adopteret og som Pa Salt - pigernes adoptivfar - havde ledt efter i årevis. Vi skulle efter al sandsynlighed også få afklaring på en lang række løse tråde - og få samlet alle protagonisterne en sidste gang. Anledningen skulle være en sejltur ud til det sted, hvor Pa Salt menes at være blevet stedt til hvile i havet. Men også det sted, hvor den mystiske Eszu-families store yacht også befandt sig.

Den forsvundne søster viser sig at kunne være flere personer, og ligesom i de tidligere romaner trækker den historie også tråde tilbage til en parallel historie i fortiden. Denne gang er vi i 1920'ernes Irland, som var under britisk styre og en blodig krig for uafhængighed. I forbindelse med de tidligere romaner har Riley rejst til de steder, hvor historierne er foregået - så langt væk som Australien og Kenya. Men udover, at hun jo nok har været mere syg, så er denne roman skrevet under Covid-19 og en historie i Irland viste sig at være et godt valg, som hun selv skriver i efterordet.

Der bliver svaret på en del af de løse tråde; og de giver absolut alle mening - og selvfølgelig har man i løbet af de seks bind gættet sig til nogle af dem. Men den slutter stadig med en enorm cliffhanger, da der nu skal være et ottende bind, som skal være Pa Salts historie. Elle skulle være, skal man måske sige?

Det ville give god mening set i lyset af afslutningen, som igen åbner en lille ny Pandoras boks - men hvordan en udgivelse i efteråret 2022 nu skal kunne ske. Måske er der et udkast - et skelet til historien, som kan gøres færdig af en anden? Men spørgsmålet er om det kan blive det samme? Jeg vil selvfølgelig virkelig gerne se det ske, og få de allersidste mysterier opklaret. Men hvor er det synd, at Riley selv ikke skulle se det ske og skulle dø i en så ung alder af 55 år.

Det har været en ret imponerende serie; med fantastisk grundarbejde og en storyline, som har været konsekvent og troværdig. De - og andre af hendes romaner - har virkelig holdt mig underholdt på mange ferier eller bare hjemme i sofaen med den dejlige fornemmelse af at synke ned i en stor tung bog; selvom de generelt er hurtigt læst.