Den tavse patient - Alex Michaelides

 

• Engelsk
• 9.-10. april
• 352 sider
• Originaltitel: The Silent Patient

Der var en enorm venteliste til denne krimi på biblioteket; hvorfor jeg selvfølgelig antog, at den måtte være virkelig god! Jeg læser jo ikke mange krimier, men hvis den er virkelig spændende, så er det en fornøjelse.

Alicia Berenson er kunstner og i begyndelsen af 30'erne, da hun dræber sin mand. Hun bliver fundet med pistolen i hånden, blod over det hele og mandens hoved skudt sønder og sammen. Det burde jo være en nem tilståelsessag. Men problemet er, at hun ikke taler. Ikke et ord siger hun i årevis. Da man mener hun er mentalt syg kommer hun ikke i fængsel, men modtager en forvaringsdom på en sikret institution.

Theo Faber er psykoterapeut, og fascineret af Alicias historie. Så da der er et ledigt job på selvsamme institution vil han absolut have det. Han mener, at han kan få hende til at tale. Allerede der fornemmer man jo, at der må være grunde til denne iver.

Institutionen viser sig at være fyldt af mennesker med en mystisk forbindelse til Alicias fortid; alle nogle, som måske ikke er interesseret i, at hun begynder at tale? Ligesom hendes svoger, som bestyrer boet efter Alicias mand - og vennen Jean-Félix, som var hendes gallerist, og nu lever højt på, at hendes malerier er efterspurgte på grund af dramaet omkring dem.

Theo har selv en broget fortid med en voldelig far, og et psykisk belastet barndomshjem. Alligevel er han psykoterapeut for stærkt syge mennesker; det virker jo lidt for utroligt for mig. Vi følger ham i hans privatliv, hvor hans alt for perfekte hustru begynder at være ham utro - og det får alle barndommens dæmoner til at gro frem igen.

Det er ret freudiansk! Din barndoms traumer vil uundgåetligt komme tilbage - og Alicias barndom var også tragisk, da hendes mor døde i en trafikulykke og faderen senere ønskede, at det var hende, der var død i stedet. Koblet op med en klassisk græsk tragedie, som spiller en rolle for Alicia bliver det detonatoren....

Det hele foregår i høj hast; man blæses fra det ene kapitel til det næste; med skift til Alicias dagbog, hvor man kronologisk følger dagene op til mordet.

Jeg vil bestemt ikke sige, at slutningen var overraskende. Faktisk forstår jeg ikke helt, hvorfor den skulle være så populær? Men det er uden tvivl fordi krimier ikke er min foretrukne genre. Det er rigtig god og meget letlæselig underholdning - helt bestemt.