Les prisonniers de la liberté - Luca di Fulvio

 

• Fransk
• 21.-29. april
• 784 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Der er stadig ingen af Luca di Fulvios romaner, der er oversat til dansk - jeg ville ellers mene, at der er et publikum til dem. Jeg opdagede dem dog på fransk, og det passer glimrende til mig at læse dem på fransk fremfor fx engelsk. I sommeren 2019 skrev jeg, at jeg ventede på den næste, som skulle foregå i Buenos Aires - og samme dag den udkom i paperback bestilte jeg den.

Ligesom hans andre romaner er det historisk - men i nyere tid end de to sidste; denne gang er vi i 1912-13. Det er stadig historier om den lilles kamp mod den store; om de gode mod de onde - og de gode, der til tider må være lidt onde for at overvinde livets fortræffeligheder. 

Ligesom i den første roman starter det til dels i Italien; den unge Rosetta er blevet forældreløs - men det betyder blot, at hun har mistet en fordrukken og voldelig far. Dog er hun nu alene, og passer sin lille gård med jord og dyr. Den lokale adelsmand vil have fingrene i jorden, og i det hele taget provokerer det landsbyens beboere, at en ung smuk kvinde lever alene. Hendes dyr bliver dræbt, og hun bliver voldtaget - da hun endelig overgiver sig og sælger sin jord, vil baronen også forgribe sig på hende - og hun flygter ud af landet efter at have overfaldet ham.

I en siciliansk landsby kæmper Rocco for at undgå at komme i mafiaens kløer. Hans far døde, da han tog en kugle for den lokale mafiaboss, men Rocco vil ikke være en del af det - og kæmper for sin frihed og selvstændighed. Mafiabossen ender med at indse, at han er for farlig at have rendende som "løsgænger", og sender ham til Buenos Aires på en båd.

I Rusland lever den 13-årige jødiske Raechel med sin far og stedmor, da en pogrom dræber faderen. Lige inden har landsbyen haft besøg af en flok rejsende, der vil rekruttere unge piger til at være tjenestepiger i Argentina - et løfte om en bedre fremtid, som mange forældre med alt for mange sultne munde ikke kan stå for. Raechel stikker af fra stedmoderen, og indhenter vognen selvom hun umiddelbart ikke interesserer mændene - hun er ikke køn nok!

De tre skæbner mødes i Buenos Aires; Rosetta er undervejs blevet efterlyst, og anholdes ved ankomsten. Rocco foranstalter lidt tumult, så hun kan flygte - men aner ikke andet om hende end hendes fornavn. Raechel har under overfarten opdaget, hvad det i virkeligheden handler om - prostitution!

Nu starter deres kamp for at blive fri - som den franske titel siger... Frihedens fanger. De troede jo alle, at Buenos Aires ville gøre dem fri af fattigdom, vold, mafia og alt det andet onde. I stedet er de nu i en meget værre situation. Rocco må også her kæmpe for at klare sig uden mafiaen, som har arme helt til Argentina. Raechel slipper fri af bordellet; men må gå i skjul som dreng - og Rosetta lever godt men skjult efter sin flugt. Men så kommer baronen til Buenos Aires og det hele accelerer i en ret så hæsblæsende tempo.

Man er jo ikke i tvivl om, at de alle nok skal finde hinanden til sidst. Det starter som individuelle kapitler men som tiden skrider frem krydses deres fortællinger, og de tre hovedpersoner er til sidst en treenighed. Den er måske også lidt mere sukkersød end de tidligere romaner? Der var nogle steder, hvor jeg fik lidt anløb til kvalme - jeg overvejede faktisk om det er en anden oversætter; men det er det ikke. 

Historiens essens er dog interessant og universel ligesom i hans andre historier. Slaveri i en eller anden form har eksisteret siden vi for 11.000 år siden gik over til et jæger-samler-samfund. Det tog selvfølgelig en helt anden drejning med slavehandlen fra Afrika, som de lokale jo selv aktivt tog del i. Nazisterne holdt ild i ideen med deres teori om Untermenschen, og selvom det i dag er forbudt i hele verden florerer det jo stadig. 

I dag eksisterer det mere under begrebet Human trafficking - eller menneskehandel; og en stor del af denne handel er sexslaver. Fulvios roman bygger også i høj grad på et sådant netværk, som jeg aldrig havde hørt om - og som er uhørt afskyeligt. Zwi Migdal-organisationen blev grundlagt i 1906 af polske jøder; og i bogen er det den gruppe, der får Raechel og de andre unge piger til at følge med. Under dække af religion og velgørenhed lokkede de forældre til at sælge de unge piger - eller betale for deres rejse til et bedre liv, som det hed sig. I realiteten blev de under rejsen allerede misbrugt - det var deres måde at betale for billetten. Ankommet til primært Buenos Aires kom de direkte til et bordel, og mange kom aldrig nogensinde ud af de huse. Organisationen ejede mere end 2.000 bordeller med tusinder af kvinder, der havde op til 350 "kunder" om ugen. De døde ganske enkelt af udmattelse!

Ligesom mafiaen havde de beskyttelse direkte fra politiet og embedsmænd, som til gengæld fik gratis "service"; i virkelighedens verden var det en ung jødisk kvinde, Raquel Liberman (ikke langt fra historiens Raechel), som til sidst fik politiet til at gå  ind i sagen og stoppe dem. Ikke desto mindre fortsatte netværket stadig under det nye navn Zwi Migdal, og den endelig slutning på dette mareridt kom paradoksalt nok med 2. Verdenskrig, da det ikke længere var muligt for dem at "rekruttere" unge piger i Centraleuropa. 

Det er polsk og italiensk mafia op mod hinanden i en hæsblæsende historie, som også har absolut burleske karakterer som den italienske baron, der går amok i en kokainrus. Så til trods for lidt for meget sukker nogle steder, så var det en fantastisk historie som altid.