Miroir de nos peines - Pierre Lemaître

 

• Fransk
• 1.-4. april
• 576 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Endelig kom sidste bind i Lemaîtres trilogi, som har den franske titel Katastrofens børn; dette skal jo ses overført - vi er alle børn af en tid. I trilogien er det 1. Verdenskrig med de to venner og soldater, der fusker med krigsmonumenter. I anden del var det mellemkrigsårene med børskrak og kvinders frigørelse; hvor vi følger søsteren til en af de to soldater fra første bind.

Tredje og sidste del foregår i starten af 2. Verdenskrig; den slutter faktisk i sommeren 1940 og Lemaître gør derfor her det samme som i første bind. Det er ikke hele krigen vi følger, men snarere enkelte dele, som summerer helheden i sig selv.

Louise er tredive år gammel og arbejder både som skolelærerinde og servitrice på Mr. Jules' lille restaurant i Paris. Umiddebart virker hun som en helt ny person; men hun viser sig at være den lille pige, som legede med de to soldater og deres masker, da de boede i hendes mors hus efter 1. Verdenskrig. Nu er hendes mor død, og hun opsøges af en stamgæst i restauranten, som vil betale hende en uhyrlig sum for at hun viser sig nøgen for ham. Da hun accepterer, skyder han sig en kugle i hovedet!

Samtidig møder vi Raoul og Gabriel; to soldater, som skal i krigen for at forsvare Frankrig - man afventer tyskernes invasion; men ingen ved, hvilken vej de har tænkt sig at tage ind i Frankrig. 

Raoul er en lurendrejer - han snyder med hærens midler, og har en lukrativ sortbørsforretning kørende. Men da tyskerne kommer, viser det sig at Raoul virkelig træder i karakter og vil kæmpe. De to mænd ender sammen på en flugt fra først tyskerne, så som desertører fra den franske hær - og endelig fra fængslet under en transport fra et fængsel til det andet som franskmændene erkender, at tyskerne nærmer sig.

Historien er til tidwer absurd, burlesk og utrolig præcis som i første bind - langt mere end i andet bind, synes jeg. Som fx denne Désiré, som er en mester udi forvandlingens kunst. Han skifter efternavn og profession for underholdningens skyld; han optræder som pilot, læge - og ender som højt betroet medarbejder i det franske Informationsministerium. Når han mærker jorden brænde, forsvinder han brat og finder en ny identitet. I sommerne 1940 finder man ham således igen som præst i et lille kapel, der modtager flygtninge. Her arbejder han sammen med Alice, som er gift med Fernand. Fernand er fangevogter for Raoul og Gabriel.

Man følger de forskellige protagonister separat i hvert kapitel; men de færdes hurtigt alle på de franske landeveje ned mod Loire-dalen. Det var her den store exodus fandt sted, da millioner af mennesker nordfra søgte mod syd i sikkerhed væk fra de fremmarcherende tyskere.

Der er elementer af sandhed i nogle af de historier Lemaître bruger; som fx exodus; men også Informationsministeriet, og de halvhjertede forsøg og successer med at forsvare Frankrig, som jo bekendt blev invaderet af tyskerne. 

Hans karakterer er fantastiske; levende og personlige og alle med et gran af originalitet i sig; og som historien skrider frem opdager vi, at der er mere, der binder dem sammen end blot krigen.

Det er overordnet et mesterværk - det er syv års arbejde lagt i de tre storslåede romaner; som måske ikke går over i verdenslitteraturen, men er et skævt og underfundigt blik på en katastrofal periode i historien. De to første bind er oversat til dansk, og det bliver denne uden tvivl også - med fordel kan man så læse alle tre bind selvom de ikke er sammenhængende.