Maigret hos ministeren (Maigret XLVI) - Georges Simenon

 

• Fransk
• 13. december
• 190 sider
• Originaltitel: Maigret chez le ministre

En lille hurtig Maigret til at komme mig oven på den langsommelige Follett-affære!

Maigret er denne gang lidt uden for sine vante omgivelser, da han bliver kontaktet af en minister, som sidder i en temmelig prekær situation. En måned inden er der sket et lavineskred ved et børnesanatorium, og 128 børn er døde i ulykken. En politisk skandale, som medierne selvfølgelig er meget interesserede i.

Det viser sig nemlig, at der allerede ved byggeriets start var dem, der mente, at placeringen ikke var optimal - og dette blev der redegjort for i en rapport. Den rapport vil medierne jo meget gerne se; men da transportministeren fik den overbragt af en lidt kontornusset mand og bragte den hjem til sin private lejlighed, forsvandt den på mystisk vis dagen efter.

Ministeren er ude af sig selv - han ved ganske glimrende, at der blot er behov for en enkelt syndebuk i denne affære. Han er tilfældigvis et nemt offer, og kan blive helt uskyldigt dømt i denne sag. Måske ikke juridisk - men moralsk; og med en sikker afslutning af hans politiske karriere.

Maigret sætter sine folk i gang; men de er langt fra alene - der er såvel regeringens eget politi som diverse afdankede detektiver i hælene på dem. Der er intet blod og ingen skeletter - andet end de 128 børn, som nævnes perifært i begyndelsen af romanen. Men det er alligevel nervepirrende - politik er jo også en ganske farlig sag!

Men det lykkes Maigret at lure, hvilken politiker kunne have personlig gavn af at rapporten kvæles; og ganske rigtigt er den pågældende personligt irrelevant. Der skulle bare bruges et hoved!
Ganske forfriskende med en hurtig lille krimi.