Sunday, December 17, 2017

Bogtyvene - Anders Rydell

 

 
  • Dansk
  • 14.-17. december
  • 466 sider

Der er nogle bøger, man instinktivt ved er fantastiske - og med denne var jeg ikke et sekund i tvivl.
Jeg har efterhånden læst en del faglitteratur omkring den stjålne kunst under 2. Verdenskrig. De har alle handlet om malerkunst, så måske er det passende med en lille opsummering af de vigtigste af dem:

  • Kvinden i guld. som også er blevet filmatiseret - om Klimts malerier, der blev beslaglagt fra en jødisk familie i Wien
  • Monumenternes mænd, som jo er blevet til en utrolig dårlig amerikaniseret film. Læs langt hellere bogen om det fantastiske arbejde de allierede tropper gjorde for at genfinde alle de malerier, nazisterne havde gemt væk efter at have stjålet dem.
  • Stealing the Mystic Lamb om den helt utrolige historie om altertavlen i Gent, som nok var det mest værdifulde kup, nazisterne gjorde.
  • Portrættet, en roman, hvor Ingres' berrmte portræt af Betty Rothschild fortæller læserne om dets livshistorie - deriblandt årene hengemt i den tyske saltmine.

Men nazisterne stjal ikke kun malerier; selvom disse på grund af deres enkeltstående værdi oftest har været fremme i medierne i de senere år. Ret tidligt i deres kamp for verdensdømmet fik de behov for en ideologi - en af grundstenene blev jo bekendt at udrydde jøderne, som skulle gøres ansvarlige for alt ulykkeligt i denne verden. Det kunne give det alibi, der gjorde 2. Verdenskrig til et forsvarskrig i stedet for en angrebskrig. Og et væsentligt element var kulturen!

Hvor finder vi vores kultur? I ord - i overleveringer, historier, sagaer, breve, dagbøger ....
Det skrevne ord har til alle tider været bevis for, at vi har været her. Tænk på runerne vi i dag studerer som levn fra vikingetiden! Tænk på de gamle faraoer i Egypten - når man besøger templerne i Luxor, ser man, hvorledes de huggede deres symboler dybt ind i stenene; de ville være sikre på, at den næste farao ikke fjernede sporet efter dem. Ligesådan har bogbrændinger jo været en vigtig del af triumfatorens hævn igennem tiden - Luthers teser, Inkvisitionen, Savonarola... og helt frem til vores modern historie, hvor det symbolsk anses for noget af det værste, man kan gøre.

Det er ord, der gør, at vi ved hvem vi er og hvor vi kommer fra. Det er ord, der gør det muligt at bære dette videre til næste generation; der gør det muligt at lære om os selv. Derfor er det skræmmende at forestille sig, at man kan fjerne de ord, der definerer os. Men det var netop den djævelske plan, nazisterne udtænkte. På den ene side ville de fjerne dette eksistensgrundlag fra den jødiske befolkning. På den anden side ville de indsamle bøgerne for at kunne studere dem, og genopbygge en ideologi baseret på en verden, som de så den.

De ribbede biblioteker af utrolig økonomisk og kulturel værdi i byer som Prag, Vilnius, Rom, Paris og Amsterdam; og de fjernede alle religiøse bøger - og Tora-ruller - fra de synagoger, de nedbrændte. De fjernede bøger fra alle private hjem, som blev tømt, da deres jødiske beboere blev sendt til lejre.
I alt mener man, at der blev stjålet mellem 100 og 200 millioner bøger.

De blev desværre ikke alle behandlet lige så nænsomt som malerierne; mange blev brændt - man må jo også gå ud fra. at der var en del dubletter i modsætning til malerierne. Andre skulle bruges til studier, men blev blot opbevaret i trækasser i lagre, kældre eller andre uegnede fugtige steder.
De blev desuden splittet op; en originalsamling kunne jo indeholde bøger omhandlende mange forskellige emner. Den ville afspejle ejerens passioner og interesser; men nazisterne opdelte dem efter netop disse emner, som blev sendt til hvert sit institut, hvor de skulle samles og studeres. På den måde ødelagde man hele samlingens værdi.

Bøgerne endte vidt forskellige steder, og mange af dem har ikke den store økonomiske værdi, hvorfor interessen for at restituere dem er langt mindre end for malerkunsten. Men visse steder gøres der et enormt stykke arbejde for at genfinde ejeren af samlingen - eller efterkommere, hvis det handler om privatejede bøger. Man kigger på ex libris, dedikationer eller blot et håndskrevet navn i et omslag - og Rydell afslutter da også sin bog med en historie om en ubetydelig lille bog, som han personligt overleverer til et barnebarn af en mand, der døde i lejrene.

Det er et fantastisk stykke historie; det er veldokumentret - og utroligt rørende. Det er skræmmende at læse om de mennesker, der udgjorde nazismen og hvordan de ville knuse ikke blot et folk - men hele deres historie. Vi tænker vel sjældent på, hvor voldsomt det ville være, hvis det skrevne ord blev frataget os?

En fantastisk anbefalelsesværdig bog for historieinteresserede og/eller bogelskere!

No comments: