- Fransk
- 18.-19. august
- 186 sider
- Originaltitel: Maigret au Picratt's
Efter den sidste noget overraskende - men også geniale - roman i Maigret-serien, er vi nu tilbage i den traditionelle mordopklaring.
En danserinde fra en af Montmartres obskure barer vælter halvberuset ind på den lokale politistation klokken fire om morgenen for at fortælle, at hun har overhørt to mænd planlægge et mord på en komtesse. De lader hende sove rusen ud, inden de henter hende ind til Maigret på Politigården - og nu vil hun pludselig intet sige. Hun vil bare hjem og sove - og her findes hun kvalt blot et par timer senere.
Så nu er Maigret jo på udkig efter en komtesse, der måske er den næste i rækken - og han slår sig ned i natklubben, Picratt's, for at finde ud af, hvem den unge danserinde var. Det viser sig oven i købet, at en af hendes ihærdige beundrere er en af hans egne unge mænd, der var opsat på at få Arlette væk fra det liv. Håbløst forelsket er han; og helt sønderknust nu.
Tidligt på aftenen finder de så en myrdet komtesse; en afdanket ældre kvinde, der er afhængig af morfin, og lever uhumsk og sølle omgivet af sine sprøjter og rødvinsdunke. Men hvor er forbindelsen mellem de to kvinder, som ikke kendte hinanden? Og hvorfor sagde Arlette, at hun havde hørt de to mænd tale, når ingen i natklubben har set to mænd den nat?
Maigrett slår sig mere eller mindre ned på natklubben, som bliver hans hovedkvarter mens hans mænd vandrer Montmartres gader tynde. Det er et mikrokosmos, hvor alle kender alle - men ingen kender tilsyneladende den mand, som de hurtigt identificerer som morderen.
De ender selvfølgelig med at finde ham - men han bliver dræbt af skud under anholdelsen. Ved man så reelt om det var ham? Den slags detaljer er jo mindre relevante for den kære Maigret - og det er jo også ham, ved vi som læsere.
Et pudsigt træk i denne roman er, at fru Maigret faktisk slet ikke nævnes. Hun er ellers altid i periferien for at passe på sin kære mand.
No comments:
Post a Comment