La Jeune Épouse - Alessandro Baricco

• Fransk
• 16.-17. august
• 256 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde over denne bog - eller mit køb af den!?

Jeg er kæmpe fan af Baricco; hans bog 'Silke' er for mig stadig en af de smukkeste bøger, der findes og uden tvivl den, jeg har foræret væk i gave flest gange på alverdens sprog.

Ikke mange af hans bøger oversættes til dansk, men Denne historie er netop oversat, og er også et pragteksemplar af hans litteratur. Jeg har kunnet lide samtlige af hans bøger uden undtagelsel; det har faktisk altid været stor begejstring, og jeg har derfor aldrig været i tvivl om jeg skulle købe den næste. Jeg ventede meget længe på paper back-udgaven af denne, og utålmodigheden voksede indtil den endelig udkom i sommers.

Derfor er følelserne nok endnu mere ambivalente!

Historien er som altid meget mystisk; her har vi Den Unge Brud - hovedpersonen - som ankommer til familien for at gifte sig med Sønnen, som det er blevet aftalt tre år tidligere. Sønnen er dog ikke hjemme, da hun ankommer og hun bliver boende i huset sammen med Moderen, Faderen, Onklen og Datteren. Perioden er lidt udefinerbar, men i Italien omkring 1920 er et godt bud.

Fortælleren er til tider i første person og til tider i tredje person. Problemet er nok, at første personen skifter tit og brat uden varsel - og det er fuldstændigt umuligt at navngive fortælleren i det hele taget. Det forvirrer desværre mig en del!

Mens hun venter på Sønnen, som i mellemtiden ser ud til at være forsvundet i England, drages hun ind i familiens hemmeligheder. De tager hende under deres vinger, og beslutter sig for at overvåge hendes erotiske opdragelse. Det starter med Søsteren, der lærer hende at masturbere, og det kulminerer da Faderen skaffer hende et job i byens bordel. Dialogerne er spontane, og oftest er det ikke nemt at gætte mellem hvilke personer, de foregår. Teksten er stort set ud i et stykke - ingen kapitler, men et par afsnitsafbrydelser hist og her. Og så fortælleren, som midt i handlingen, drager ud af en helt anden tangent og iblander sine egne observationer om hint og andet.

Jeg læste den vel mere i håbet om at blive fanget senere hen - end af ren nydelse, som jeg sædvanligvis gør med Baricco. Jeg er vist ikke snerpet, synes jeg - men jeg brød mig heller ikke om den erotiske dagsorden i bogen; den slags er generelt for mig totalt overflødigt på trods af den stigende trend indenfor denne genre.

Jeg var faktisk slet ikke med i historien på noget tidspunkt; jeg overvejede at stoppe - men min nysgerrighed løber altid af med mig. Denne gang vandt den bestemt ikke!