Den underjordiske jernbane - Colson Whitehead

• Engelsk
• 13.-15. august
• 320 sider
• Originaltitel: The Underground Railroad

En af det sidste års helt store udgivelser - ikke mindst efter, at selveste Obama bekendtgjorde, at den stod på hans liste over bøger, der skulle læses i sommerferien.

Den har desuden vundet både Pulitzer-prisen og National Book Award for Fiction; noget, der ikke er sket for den samme bog siden 1993. 

Så der var meget høje forventninger, der heldigvis blev indfriede!

Historien er den barske fortælling om de sorte slaver i midten af det 19. århundrede, og deres kamp for at flygte. Det var stort set umuligt, og ikke mange kom særligt langt inden de blev fanget af professionelle slavejægere, der indkasserede en større eller mindre dusør for dem. 

Hovedpersonen er Cora, hvis mor selv flygtede, da Cora var 10 år gammel og dermed efterlod hende til en sikker grusom skæbne. De andre slaver var efter hende - til dels af jalousi over den mor, derslap væk og aldrig blev fundet; og til dels fordi Cora kæmpede for sit eget. Så for at knække hende tager de hendes lille køkkenhave, og voldtager hende. Derefter ender hun i et særligt hus med andre kvinder, som betragtes som anderledes ... eller lidt halvgale!

Hendes redning bliver Cæsar, en ny slave, der ankommer til plantagen og udser sig Cora som flugtpartner. Han tror, at hendes mors succes bringer held, og sammen flygter de gennem den underjordiske jernbane. I bogen fremstilles denne jernbanehelt som togvogne, der kører under jorden ud af sydstaterne, og bringer slaverne til en bedre fremtid. I virkeligheden var det ikke et reelt tognetvær, men et netværk af folk, som husede dem og sørgede for videre transport. De benyttede sig af terminologien fra jernbanerne som fx billet, konduktør, stationer etc.

Jeg synes ikke, at det er forstyrrende, at bogen benytter disse metaforer. Coras rejse beskriver til dels disse etaper, men i lige så høj grad de pauser, der er imellem rejserne. Perioder, hvor hun arbejder og lever blandt andre flygtninge - indtil faren igen nærmer sig.

Coras oplevelser fortælles i hovedafsnittene, mens de kortere afsnit imellem er historierne om nogleaf de vigtigste protagonister - slavefangeren Ridgeway, Cæsar, hendes mor Mabel, den hvide kvinde Ethel etc. Dermed får man et mere komplekst og komplet af det tidsbillede, som slaveperioden jo var.

Den frigivne slave Frederick Douglass kritiserede jernbane-konceptet i sin fantastiske selvbiografi; ikke desto mindre blev det vejen ud for titusinder af mennesker, hvoraf mange tog turen helt til Canada.

Det er en virkelig barsk roman; for det er ikke kun deres status som slaver, der er opslidende på krop og sjæl. Slaverne lever jo også under en intern hakkeorden, da det virkelig er survival of the fittest. Og senere bliver Cora tilbudt at blive steriliseret - en metode de hvide benyttede på trods af deres holdninger til frigivelse af slaver. For der var jo det problem, at de var så mange - og frigav man dem alle, så ville de være i overtal i visse byer eller stater;og det ønskede man trods alt heller ikke.

I lyset af de nylige raceoptøjer i USA er det desværre en debat, der stadig er aktuel - og spørgsmålet er vel reelt set om den befolkningsgruppe nogen sinde slipper helt fri - på trods af Obama og al anden rationel evolution.

En bog, der bestemt har fortjent sine priser- og som jeg varmt kan anbefale!