Vores mand i Havana - Graham Greene

• Engelsk
• 18.-19. april
• 225 sider
• Originaltitel: Our Man in Havana

Da jeg lige smuttede fem dage til Paris, er jeg lidt bagud med opdateringer - og jeg holdt fem dages bogfri. Ingen læsning overhovedet - men jeg fik til gengæld slæbt nogle bøger retur til sommeren; hvis den en dag kommer. Men inden jeg smuttede fik jeg læst en rigtig god gammel klassiker.

Greenes klassiker fra 1958 er jo vanvittigt underholdende; jeg havde jo hørt om den, men troede måske, at det var en mere klassisk spionroman, som ikke sagde mig meget. Men denne sorte engelske humor er intet mindre end fantastisk.

Wormold er en midaldrende engelsk mand, hvis kone har forladt ham. Han bor nu alene i Havana med datteren Milly, som er troende katolik, og gerne vil redde hele verden. Wormold sælger støvsugere, og bekymrer sig over, hvordan han skal skaffe penge til Millys uddannelse. En dag bliver han opsøgt af Hawthorne, som er på rejse i byen, og hyrer ham som spion for den engelske efterretningstjeneste uden, at han har meget at indvende. Selvsagt aner han intet om, hvordan man er spion - men Hawthorne fortæller ham,at han må etablere et netværk af agenter; så han opfinder et par stykker. Det har så den fordel, at han kan få penge som udlæg for deres omkostninger.

Disse agenter findes jo ikke - men Wormold begynder at opfinde mere og mere krydrede rapporter, som sendes tilbage til London i kodede beskeder. Hans eneste ven, tyskeren Hasselbacher, er den eneste, han indvier i sine hemmeligheder.

Men pludselig begynder folk at dø eller blive forfulgt, og Wormold selv skal tilsyneladende forgiftes. Hasselbacher dør og Wormold begynder at frygte, at London har opdaget hans fupnummer. Endelig opdages det, og Wormold og den udsendte sekretær, Beatrice, kaldes hjem. Dog mener efterretningstjenesten, at det vil være for pinligt, hvis Wormold fortæller sin historie offentligt - så de giver ham en ærespris og et job. Det er hele ironien i systemet, der her beskrives - hvordan efterretningstjenesten bliver bange for de tegninger Wormold sender hjem. De ser kæmpe maskiner, der kan forårsage massedrab, hvor det i virkeligheden er støvsugerdele - men de må jo ikke dele dem med andre.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at filmen må være ret underholdende selvom den har nogle år på bagen. Det er gedigen engelsk humor i bedste stil!