Juste une fois - Alexandre Jardin

• Fransk
• 28.-30. april
• 230 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Nå, men jeg skiftede mening om, hvad jeg så skulle læse. Der er rigeligt med drama i livet lige nu med et nærtstående familiemedlems død, der er tæt forestående. Så når der er tid til noget andet, skulle det være lidt let underholdning, syntes jeg - og Alexandre Jardin har tidligere været god for den slags. Men det må være mange år siden - da jeg ikke har en eneste af hans bøger her på bloggen. 

Det forklarer måske, hvorfor jeg ikke var begejstret - muligvis sammenholdt med tingenes generelle tilstand selvfølgelig. Han har ikke udgivet meget de sidste år, og hans genre kørte måske allerede for meget i samme rille. 

Det er 2015, og Hannah ligger for døden på et hospital i New York - med udsigt over mindesmærket for Twin Towers. Hun er dog ikke mere end i starten af 50'erne - og hendes mand og teenagesøn er hos hende; hun kan ikke kende dem længere, men hendes hukommelse vandrer længere tilbage - til 2001 og 1986.

I 1986 bliver hendes søster, Sarah, gift med den karismatiske César. Men da César ser den yngre søster, Hannah, er han sikker på, at det skulle have været hende. Han trækker sig dog ikke fra brylluppet, men beder hende huske, at han bare vil elske med hende en enkelt gang i sit liv.

I 2001 er Sarah død, og César er en ulykkelig enkemand med en teenagesøn, som besøger svigerfamilien/bedsteforældrene - og nu er det tre uger inden Hannahs bryllup. Et bryllup, som er absolut praktisk og ikke drevet af passioneret kærlighed. Denne gang får de deres historie - og Hannah oplever passionen. Hun kommer ud for en voldsom ulykke, og de to rivaler beslutter, at den hun først vil tale med, når hun vågner op, vinder hende.

Den aftale overholder den kommende brudgom selvfølgelig ikke; og de bliver gift og får en søn. 

Nu mange år efter ved hendes dødsleje, opdager manden så sin fatale fejl - og, at sønnen ikke er hans; men Césars. César, som døde i Twin Towers, da de skulle mødes, og hun skulle fortælle ham om graviditeten.

Det hele virker som et oplagt filmmanuskript og Jardin selv optræder i cameoroller flere steder i bogen, hvilket jeg finder usandsynligt plat. Den franske presse var meget fortørnede over bogen, da den udkom - fordi den er skrevet på canadisk-fransk i dialogerne (med undertekster) - og det gør heller ikke læsningen lettere. I det hele taget en meget stor skuffelse vel vidende, at han engang virkelig kunne skrive dejlige historier.