Dukkemageren - Jessie Burton

• Engelsk
• 26. - 29. januar
• 433 sider
• Originaltitel: The Miniaturist

Forsiden var jo allerede virkelig overbevisende; der var stort set ikke tvivl - og skuffet blev jeg bestemt heller ikke!

Historien foregår i Amsterdam i slutningen af det 17. århundrede, og det var faktisk netop dér, at jeg fik læst den færdig under en hurtig forretningsrejse i byen. Dukkehuset på forsiden har inspireret forfatteren til historien, og selvom hun giver sin hovedperson samme navn som ejeren af det oprindelige hus, så er det ikke den rigtige Petronellas historie, vi hører.

Man kan så i øvrigt undre sig over, hvorfor man ikke har brugt et andet navn - når både Petronella og hendes mand Johannes er rigtige personer?

Men i hvert fald så starter vi i 1686, da den purunge Petronella ankommer til Amsterdam ude fra det hollandske bondeland. Hendes far er død, og familien har ikke flere penge, så giftermålet med den knap 40-årige Johannes er en fin vej ud af miseren.

Johannes er der dog ikke til at tage imod hende, i stedet modtages hun af søsteren Marin, tjenestepigen Cordelia og tjeneren Otto, som er en tidligere slave Johannes har hjembragt fra Surinam. Marin er gammeljomfru, og virker ikke udpræget begejstret for denne nyankomne, der principielt kan overtage husholdningens styre fra hende.

Da Johannes endelig vender hjem forærer han sin unge brud et fantastisk dukkehus, som det var moderne på den tid. Men det er faktisk den eneste opmærksomhed, han skænker den unge brud. I stedet kæmper hun med svigerindens calvinisme og rigide vaner med mad og drikke, og beslutter sig for at bruge nogle penge på at udsmykke sit dukkehus.

Oven i de bestilte små møbler, modtager hun dog en hel del andre ting - en vugge, tro kopier af alle husets beboere - men alle har de et foruroligende skær af forvarsler over sig. Hvem er vuggen til? For Johannes viser ingen interesse for den side af ægteskabet - i stedet viser det sig, at han har en ung elsker ... en dødssynd!

Nella bliver mere og mere urolig over tegnene i de gaver hun sendes; og hun ved, at hun bliver observeret - mens livet hjemme i huset falder totalt fra hinanden, og den mystiske givers spådomme bliver til virkelighed.

Det er et fint tidsbillede af Amsterdam på den tid - og kender man byen, føler man, at ikke meget har ændret sig. Faktisk så jeg netop dette dukkehus på Rijksmuseum for knap 1½ år siden - hvilket gjorde læsningen endnu pudsigere.

Jeg synes, at historien mister lidt pusten hen mod slutningen, da der ikke kommer en egentlig afrunding på historien om dukkemagersken - den vinkel glider desværre lidt ud i sandet. Men det var ellers en smuk historie om kvinders styrke i en tid, hvor de ikke forventedes at skulle lave andet end at holde hus og føde børn. Absolut læseværdig, hvis man kan lide byen Amsterdam og denne tidsperiode.