Ô Verlaine - Jean Teulé

• Fransk
• 30. januar - 1. februar
• 338 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jean Teulé skriver tit om historiske personer og begivenheder - men altid set fra et sarkastisk, ironisk og lidet flatterende synspunkt. 

Som tidligere nævnt kan det variere en del i kvalitet - men med hans historie om François Villon havde jeg genfundet lidt entusiasme i modsætning til de foregående, og Verlaine er blandt mine absolutte favoritter af franske digtere. 

Verlaine er jo mest kendt for sit turbulente forhold til Rimbaud - en histoire, som selvsagt var skandaløs på sin tid. En historie om homoseksualitet, vold og endelig en pistol, der går af i et hotelværelse i Bruxelles. Det bliver enden på forholdet mellem de to, og Rimbaud, som beskrevet i Whites biografi af ham, rejser til Ethiopien, hvor han dør alt for ung.

Men Teulé tager i denne lille satire fat i slutningen af Verlaines eget liv. Han er 51 år gammel, og lever et usselt liv i Paris, hvor han bor hos snart den ene snart den anden af de kvinder, som ikke kan give slip på ham på trods af hans druk og misbrug.

Penge har han ingen af; han tigger hos alle og drikker pengene op lige så hurtigt de kommer ind. Men netop her mod slutningen af hans liv, hvor hans største værker er skrevet, der får ungdommen øjnene op for hans poesi, og de støtter ham. Da han kommer på hospitalet samler de mad, og besøger ham dagligt - han lider af alt fra syfilis til skrumpelever.

Historien fortælles med den unge bondedreng, der er rejst fra Sydfrankrig til Paris for at være tæt på sit idol, og beskytter ham mod alt og alle. Desværre er det ikke nok for Verlaine, der selv er klar over, at selvdestruktionen er total. Imellem historien om Verlaine og hans drukvenner genskrives hans smukke smukke digte.