Le Prisonnier masqué - Secret d'Etat III - Juliette Benzoni

• Fransk
• 16.-21. februar
• 597 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg fik jo heldigvis fat i sidste bind i trilogien og kunne hoppe direkte fra toeren over i afslutningen på historien om den unge Sylvie, som nu er 'midaldrende' efter datidens standarder.

Nu er vi ved Ludvig den 14.'s bryllup med den unge spanske infante Maria Theresa; et ægteskab, som startede lykkeligt men hurtigt viser sig at være som så mange andre kongeliges. Ikke mindst da kongens bror Philippe bliver gift. Brødrenes mor har villet undgå den kamp, der var mellem hendes egen mand, Ludvig den 13. og hans bror, om tronen. Dette har hun gjort ved at opdrage Philippe som en pige, og iklæde ham pigetøj det meste af hans liv. Philippe er notorisk homoseksuel - selvom det jo intet har med tøjet at gøre - og Ludvig den 14. tager sig i stedet lidt for kærligt af hans hustru.

Samtidig kæmper Sylvie med en ukendt mand, der gør krav på hendes grevskab ved at hævde, at han er hendes afdøde mands uægte barn - og, at han ved, at Sylvies søn ikke er hendes egen, men François de Vendômes. Igen er forfatteren selvfølgelig ude i spekulationer; men bogen krydres samtidig med en del faktuelle historier fra denne periode af det 17. århundrede. Man mærker måske mere end i de foregående bind, at hun er historiker frem for alt, og overleverer de dejlige historier på en fantastisk måde.

Så Sylvie er fortsat ved hoffet; mens hendes søn er på havet med den far, han ikke ved er hans egen. François de Vendôme kæmper for kongens gunst - da denne mistænker ham for at være hans egen far, vil han have ham væk fra sit åsyn. Tilmed føder dronningen en lille pige, som er mistænkeligt mørk i huden. På den tid anså man det for 'det onde øje' - men visse årvågne hoffolk begynder at mistænke dronningens negerslave - en historie, der skabte mange legender om en maurisk nonne. Den lille prinsesse døde efter sigende som spæd; men årtier efter talte man samtidigt om en nonne i et parisisk kloster, som var mulat. Måske fik dronningen nok af mandens utroskab og fandt sin egen elsker?

Endelig er der mysteriet om den maskerede fange - endnu en legende, som aldrig er opklaret og stadig spøger i fransk historie. Nogle mener, at det var en tvillingebror til kongen. Andre, at det var selve François de Vendôme, som ikke var blevet dræbt i det korstog, som man ellers havde fortalt befolkningen.

Faktum er, at der i årtier var en fange, hvis ansigt ingen så. Han havde - afhængig af overleveringen - en jernmaske, en fløjlsmaske ... men altid skjult! En fange, som uden tvivl var farlig for kongen og hans magt. Eller måske blot en demonstration af selvsamme magt?

Det er en personnage, som igennem tiden er personificeret i mangen roman - og man finder selvfølgelig aldrig ud af, hvem det var. Det er jo fascinerende i sig selv; men passede glimrende som en fiktiv afslutning på denne skønne historiske trilogi. Det er jo fantastisk med en serie, hvor man i flere uger er med de samme personer - og altid lidt antiklimaks, når man vender sidste side. Jeg er bestemt vild med historie - fiktion eller ej!