- Fransk
- 7.-9. februar
- 466 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Først var jeg ret snu, synes jeg selv! Jeg besluttede nemlig, at der skulle sættes en lille stopper for bogindkøbene indtil jeg skal ud at rejse start marts, og der helt sikkert vil vende hjem med en kuffert fuld. Så jeg startede alfabetisk fra en ende af i mine franske Pocket-bøger, og endte ved B - første ulæste bog.
Det viste sig oven i købet, at den havde stået der siden maj 1999 - det er jo et stykke tid! Da jeg så nåede længere og længere ind i læsningen, og lige skulle tjekke, hvor meget var fup eller fakta - så opdagede jeg, at det var en trilogi. Men i 1999 er der altså kun kommet de to første bind med hjem.
Den er heldigvis stadig i oplag - og på vej til Danmark.
Heldigvis, for jeg blev jo hurtigt opslugt af denne halvhistoriske roman. Der er en del reelle personer i tiden omkring Ludvig den 13. og Richelieu - hans enerådige minister; men også fiktive karakterer, som tilfører historien spændingen.
I 1626 angribes et større gods (eller mindre slot), og en hel småadelig familie udslettes; kun den lille Sylvie undslipper. Hun er fire år gammel, da hun bliver fundet vandrende i skovene af den reelle person François de Vendôme, som er barnebarn af den ikoniske konge Henri IV, dog med en af hans elskerinder. Vendôme-familien tager hende til sig, og giver hende et andet navn - selv er hun så lille, at hun intet erindrer. Hun er fiktiv men alle omkring hende af rang er historiske personer. De sørger for, at de bødler, som sandsynligvis vil dræbe hende, hvis hun findes, kan holdes lidt på afstand.
Elleve år senere er den lille Sylvie blevet til en ung og smuk 15-årig, som ansættes som hofdame for Anne d'Autriche; den franske dronning.
Ludvig den 13. var gift med Anne d'Autriche og efter mere end tyve års ægteskab var de stadig barnløse; kongens bror så selvfølgelig uanede muligheder i dette, da han var næste i rækken til den franske trone.
Sylvie bliver involveret i kredsen omkring dronningen og ikke mindst hendes elsker, som er den selvsamme François de Vendôme. Der er hemmelige møder, og hede nætter og så skal kongen selvfølgelig tvinges til at tilbringe en nat i dronningens seng for at legitimere en potentiel graviditet.
Den kommer heldigvis; og selvfølgelig er der intet belæg for at sige, at han ikke er faderen til den kommende Ludvig den 14.; men man kan vel undre sig over, hvorfor der skulle gå så mange år? Andre historikere mener at vide, at han er homoseksuel - under alle omstændigheder var han ikke en kendt skørtejæger.
Denne historie vikles ind i Sylvies livshistorie; hendes identitet bliver endelig opdaget, og hun bliver bortført med vold og giftet til den mand, der overtog hendes barndoms slot. Han er dog ikke interesseret i hendes mødom; men overlader dette arbejde til Richelieus bøddel, Laffemas - en anden historisk person, som ikke just led af en overvældende popularitet i befolkningen.
Sylvie formår endnu en gang at slippe væk - og endnu en gang redder den smukke François de Vendôme hende .... en rigtig cliffhanger-slutning.
Man kan diskutere, hvorvidt det er relevant at blande fakta og fiktion - personligt generer det mig ikke, så længe der er en vis respekt for fakta. Det er der i Benzonis romaner; hun er en anerkendt historiker - og desværre er det jo nemmere at få denne type historier læst, hvis det er mindre tørt.
Det var en absolut glædelig opdagelse inden i reolernes mørke.
No comments:
Post a Comment