Rosie Carpe - Marie NDiaye

• Fransk
• 2.-5. februar
• 393 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Ikke belært af sin erfaring kan jeg konkludere!

I 2011 læste jeg NDiayes roman, som vandt den franske Goncourt-pris i 2009; og jeg var absolut ikke begejstret - og så går jeg ud og investerer i endnu en af hendes romaner??? Jeg kan kun undskylde det med mit besvær med at skaffe fransk litteratur i Danmark. Jeg var hungrende - og måske forvekslede jeg hende så i farten med Fatou Diome, som skriver smukke og vedkommende romaner om afrikansk kultur.

I denne langt tidligere roman handler det om hvide franskmænd - mest. Men de er frastødende og ækle personnager, som man slet ikke kan forholde sig til. Et forældrepar, som tilsyneladende ikke holder af eller bekymrer sig om deres børn. De to unge tager efter gymnasiet til Paris for at studere - men drengen holder hurtigt op for at hellige sig et liv med druk og stoffer. Pigen - Rosie Carpe - er vist ikke helt skarp; og hun dumper. Så slår forældrene nærmest hånden af dem; broderen forsvinder og Rosie tager et usselt job på et motorvejshotel, hvor hun bliver seksuelt udnyttet af en underchef, som tror, at han er overchef. Hun bliver gravid - men kan heller ikke rigtigt tage sig af barnet, der næsten dør.

Da hun pludselig er gravid igen uden overhovedet at kunne forstå, hvordan det er foregået, beslutter hun sig for at tage til Guadeloupe, hvor broderen er rejst til nogle år inden. Hans gloriøse breve fortæller jo om villa med svømmepøl og rigdom i overflod.

Virkeligheden er dog - selvfølgelig - en noget anden; og det viser sig, at de mystiske forældre faktisk også er der. Moderen har fået liftings for alle familiens penge, og er nu gravid og sammen med en langt yngre mand. Til gengæld har hun taget mandens meget unge pige og 'givet' ham som elskerinde til sin officielle mand. Og broderen finder Rosie ingen steder.

Midt i hele dette rod er der Lagrand, den eneste sorte i romanen - som ikke forstår disse hvides opførsel. Han græmmes ved dem - som læseren; men udnytter samtidig den faldne brors afhængighed af ham. 

Det hele er faktisk så deprimerende og sygt, at man ikke vil forstå, at dette kunne være virkelighed. Prostitution af sine egne børn, total omsorgssvigt og en hel familie, der i generationer er ude af stand til at fungere normalt.

Ingen af dem virker i det mindste sympatiske på læseren; og derudover er der samme problem med skrivestilen, som gentager de samme ting i en uendelighed, så man bliver vanvittig.

Det var faktisk en rigtig ubehagelig læseoplevelse - men jeg ville jo stædigt have slutningen ... som desværre kun var endnu værre. Et totalt fejlkøb - men nu er navnet graveret i min hjerne på den store No Go-litteraturliste.