Cherchez la femme - Alice Ferney

• Fransk
• 1.-7. december 
• 703 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Årets første bog skulle altså gerne være en god læseoplevelse efter den middelmådige afslutning på 2014. Derfor valgte jeg med vilje en dejlig tyk én. Af de 101 bøger, jeg læste sidste år, var 29 af dem på over 500 sider - og nogle stykker oppe imod de 900 sider. Det er jeg begyndt virkelig at sætte pris på, når man som jeg læser så meget - der er bedre tid til at leve med og i romanen.

Heldigvis var denne præcis én af den slags. Som en tre uger lang sommerferie, hvor man først lige skal vænne sig til det nye univers. Når man er lidt længere fremme, kan man ikke huske, hvad der var før og hvad, der kommer efter - der en kun den ene ting lige her og nu. Og til sidst går det forrygende hurtigt og er pludselig og trist slut igen. Jeg elsker at have de store bøger imellem hænderne og vide, at vi skal tilbringe mange læseaftener sammen.

Derudover var det selvfølgelig også en god historie. En meget fransk historie - og måske årsagen til, at så mange fantastiske forfattere ikke oversættes til dansk. Det er alt for stort et arbejde for forlagene, og de oplag, de kan sælge i Danmark kan desværre ikke dække omkostningerne i et land, hvor det lader til kun at være ringe krimier, der sælger.

Historien starter i slutningen af 1950'erne, da den unge Vladimir forelsker sig hovedkulds i den meget yngre Nina. Hun er faktisk kun 15 år gammel; men de bliver gift og han lover, at hun skal gøre sin skole færdig og finde et arbejde. Men det strider jo alligevel mod hans mandlige stolthed - han vil kun beskytte og tage sig af sin lille russiske prinsesse, som kommer fra en fattig minearbejderfamilie. Nina er i starten benovet over at hive sig ud af den sociale sump og gifte sig med ingeniøren - men ender med at få sit først barn som 17-årig; og så kommer hun aldrig ud på arbejdsmarkedet.

Heldigvis er sønnen, Serge, overnaturligt dygtig - eller i hvert fald i hans forældres øjne. Han vokser op solende sig i forældrenes beundring, og bliver temmelig overfladisk som person. En fejl, han jo i øvrigt slet ikke selv kan få øje på.

Da han møder Marianne, mener han derfor at have fundet den eneste kvinde, der matcher hans høje krav. Hun er smuk, intelligent, sportslig - og vil blive den perfekte kvinde at vise frem som hans påhæng. Marianne træffer dog de store beslutninger i deres liv - brylluppet; de tre børn; købet af et hus - men pludselig begynder hun også at tage fat i sin egen karriere. Hun ender med at tjene flere penge end Serge, som holder foredrag om gode idéer - alt i hans liv er lidt luftkasteller; men han formår at overbevise sit publikum. 

Serge følger i høj grad sine forældres mønstre, og nægter totalt at se Mariannes klarsyn på fx Ninas ekstreme alkoholforbrug. Det er en lang og intens roman om familie- og parforhold. Om Vladimir, der ikke vil indse, at Nina er ved at dø af druk. Om Serge, der ikke vil indse, at Marianne er hans livs kærlighed men i stedet kaster sig ud i en midtlivskrise, som fører til en skilsmisse, der strækker sig over flere år.

Serge når aldrig rigtigt at komme til en erkendelse af, hvem han er. Marianne når aldrig at komme over sin sorg og videre i sit liv - og det hele ender ganske tragisk egentlig. Men det er så smertefuldt smukt beskrevet, at man klistres til siderne.

En værdig start på året!