Kærlighed er - Kathrine Lilleør

• Dansk
• 24.-25. januar
• 210 sider

Jeg har altid haft et mindre problem med præsten Kathrine Lilleør. Et problem, hun sikkert er helt uvidende om - og som er helt personligt. Men som har været i mig i mere end 14 år, mens jeg samtidig i medierne kunne læse mere både om og af hende, og ikke kunne få det billede til at stemme overens med mit 'problem'. Kathrine Lilleør var sognepræst i mit barndoms sogn, da min far døde i en alt for ung alder af kræft. En mandag aften sent inde på Rigshospitalet, hvor jeg i al hast var fløjet hjem fra Bruxelles, hvor jeg havde boet i præcist to måneder. 

Det var - som det altid er med dødsfald - en kaotisk og forfærdelig tid; som bestemt ikke blev gjort nemmere af, at jeg netop var startet på nyt job i udlandet, og nu seks uger efter måtte være fraværende. Samtidig skulle min kæreste hjem fra en forretningsrejse i et helt tredje land og havde jo også et job at passe. Og så nægtede præsten at begrave min far om fredagen - altså 3½ døgn efter hans bortgang. Under påskud af, at det var for tidligt og at vi ikke ville være klare til det. Vi havde bare ikke så mange valg, og måtte så tage en anden præst, der gerne ville.

Muligvis havde hun ret - men det er endnu en af de ting, man slet ikke kan overskue i en sådan situation. Men tænkte hun på netop vores situation og alle de komplikationer vi havde rent logistisk?

Derfor har jeg holdt mig lidt væk fra al mediehysteriet omkring hendes person; men nysgerrighed overvinder jo alt!

Og jeg har nydt at læse hendes historier - betragtninger, lignelser, tanker, livserfaringer, fortolkninger ... for det er alt dette på én og samme tid.

Det er selvfølgelig præget af hendes virke som præst; og så er det jo snart nærmest tabu - for ingen læser jo Bibelen i dag! Det er synd for jeg har altid ment, at det er den ultimative bog, der indeholder alt og er roden til alt. Roden i den gode forstand. For ingen anden bog, intet maleri eller anden kunst var opstået uden de fundamentale værdier og symboler, vi møder i Bibelen.

Heller ikke H. C. Andersens eventyr, som Lilleør skrev doktorafhandling om og som alle andre eventyr jo låner fra de oprindelige symboler. 

Der er mange 'guldkorn' at fange til eftertænksomhed, og så synes jeg det grundlæggende er befriende at læse om en persons tro, som de så åbent vedkender sig - i hvert fald en sjældenhed i Danmark, når det gælder kristendommen. Hun får læseren til at reflektere over, hvor bogstaveligt man skal tage Bibelens ord og hvordan den kan anvendes i en moderne verden. Mange af de små historier er skrevet som en prædiken, og uden at kende hendes stemmes lyd, så læste jeg dem som fik jeg dem fortalt fra en prædikestol.

Det gav mig for det første endnu mere lyst til at høre én af hendes prædikener, nu hvor hun er blevet Københavner-præst - men sikkert også et tilløbsstykke af reality tv-proportioner.

Men det gav mig endnu mere lyst til at genlæse Bibelen; næppe i et stræk - men bestemt fra ende til anden. Næppe heller i metroen på vej til arbejde - desværre er det sådan, at det vil få fordomme frem i dagens Danmark. Men et par sider hist og pist og med alverdens tid til at komme igennem den. For den er jo fyldt af smukke historier, som vi kan bruge ... altid!