Letizia - Alain Decaux

• Fransk
• 15.-17. september
• 407 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg ved godt, at visse af mine bogkøb absolut ikke kan begejstre andre end mig selv; men i dette tilfælde synes jeg, at jeg havde gjort et ovenud godt køb tilmed.

Som jeg skrev med Marie de Bourgogne, så er jeg stor fan af de historiske serier, som er stort set umulige at opdrive i dag. Således så jeg også denne roman i Paris hos boghandlerne langs Seinen; men den var pakket ind, og jeg kunne ikke helt finde ud af, om det var pengene værd. Et par boder længere fremme, fandt jeg den så i pocket-udgave til 2 EUR! Et rent kup.

Tilmed viste sælgeren mig det smukkeste Ex Libris inde i den; bogen var del af en samling bøger, som han nyligt havde fået fra et dødsbo. Ejeren var en tidligere fransk diplomat, som har været ambassadør i mange lande, deriblandt Israel i de yderst kritiske 1960'ere. Det gjorde blot købet endnu bedre.

Men derudover så var det også interessant at læse. Napoléons historie og livsbane er måske banaliseret nok igennem bøger og ikke mindst film i varierende kvalitet. Men siger man ikke, at bag enhver stor mand er der en kvinde?

Napoleon kom jo som bekendt fra yderst beskedne kår; hans mor blev gift som kun 14-årig til den lidt ældre Carlo. Hun kunne hverken læse eller skrive, men hun satte 13 børn i verden, hvoraf dog kun 8 overlevede til at blive voksne. Til gengæld blev de så alle prinser, prinsesser og lignende fine ting. Selvfølgelig kun i kraft af deres bror, Napoleon, som hev familien ud af den korsikanske misere, hvor de mange gange ikke havde til dagen og vejen.

Letizia var efter sigende ualmindeligt smuk. Hun blev enke som meget ung - i midten af trediverne; og afslog pure at gifte sig igen. Hun tog sig af sine børn - tit ud fra devisen om, at den, der havde det hårdest, var den hun støttede/elskede mest. Det var mange gange Napoleon, som med sine store ambitioner også rodede sig ud i politiske komplikationer. Letizia var langt fra politiker - menhun havde forstået, at hvis Napoleon skulle hæve sig over de andre, så kunne det kun lade sig gøre, hvis de alle stod sammen.

Han var ikke den ældste søn - men storebroderen stod bag ham, da han ikke selv havde personligheden (og især de militære evner) til at blive kejser. På mange måder var Letizias klanpolitik nøjagtig den samme, som Kennedy-familien arbejdede efter. Der var en udset person i familien, og alle andre skulle i fællesskab arbejde for og med ham - aldrig nogensinde imod. Det ville ødelægge familiens image udadtil, og ikke mindst skabe en brist ind, hvor eventuelle konflikter kunne passere. Det var fælles front, der var nøgleordet.

Derfor var det også Letizias største sorg, da Napoleon og hans bror Lucien i mere end et årti var uvenner. Der måtte hun vende sig mod Lucien - for nu led han mest af alle hendes børn.

Det er et meget interessant portræt denne bog fra 1949 giver; med dokumentation i form af breve fra tiden, som vidner om denne lille korsikanske kvinde, som for evigt var rædselsslagen for fattigdom, og selv som kejserens moder gemte penge under madrassen til dårligere tider.

Der gås ikke i dybden med Napoleons historie, som er kendt nok andetsteds. Men selvfølgelig roterer det omkring hans liv, og det er lange femten år hun skal leve efter sønnen dør på Elba i 1821. Letizia blev 87 år gammel, hvilket jo var ret flot på den tid. Hun tog faldet fra tinderne glimrende - i sidste ende handlede det jo blot altid om hendes børn, og hvor lykkelige de var.

Absolut hele de 2 EUR værd!