Le terroriste noir - Tierno Monénembo

• Fransk
• 5.-7. september
• 215 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Den guineanske forfatter Monénembo skriver sædvanligvis om sit folk - Fula-stammen, som jeg kender fra Senegal; men som bor i hele området på tværs af Afrika fra Senegambia over Cameroun til Sudan, hvor man mener, at dette nomadefolk kommer fra. Men denne gang er han gået uden for sin sædvanlige genre for at skrive den usædvanlige historie om en af sine landsmænd. Det er i romantiseret form, og der er ændret på navne på landsbyer og personer. Dog er det historien om Addi Bâ.

Under verdenskrigene oprettede kolonimagterne tropper i deres oversøiske kolonier. I fransk historie er les tirailleurs sénégalais langt de mest kendte. Under 1. verdenskrig kæmpede mere end 200.000 afrikanske soldater således i blandt andet de europæiske skyttegravskrige, som var en grusom oplevelse for dem, som kom til et Europa, de aldrig havde set for at kæmpe en krig, der ikke var deres. Tilmed med chokket over at skulle lære at bruge moderne våben, leve i sne og kulde. Under 2. verdenskrig var det 140.000 soldater, hvoraf 24.000 døde, men de var altid kendt for deres utrolige loyalitet til kolonimagten, som brugte dem som kanonføde.

Addi Bâ er en af soldater, der kommer til Frankrig fra sit hjemland, Guinea, i slutningen af 1930'erne. I bogen fortælles det som en legende, at hans far før hans fødsel fik af vide af den lokale troldmand, at han skulle give sin søn til en hvid mand, og at han ikke ville leve og dø i Afrika - men blive berømt i den hvide mands land.

Da krigen startede blev han del af af et af kolonikorpsene, men bliver taget til fange af tyskerne. Han slipper fri, og formår at komme til den fjerne østlige del af Frankrig, hvor han gemmer sig i skovene. En dag bliver han opdaget af de lokale - og overraskelsen er selvsagt stor. Det er en lille afsides landsby; og en farvet mand er ikke hverdagskost. Tilmed er han muslim, og vil ikke spise deres gode solide skinke eller drikke den hjemmebrændte sprit, der er nærmest det bedste de har i disse krigstider.

Men han vinder befolkningens hjerte, som han knytter sig til unge som gamle og får sine rutiner. Han bliver også landsbyens Don Juan, hvilket selvsagt fører til en del sladder i krogen - og en vis jalousi. Men alle er de vilde med ham.

Frankrig er ikke længere officielt i krig i denne del af landet, men Addi Bâ er med til at starte en modstandsbevægelse, som gemmer sig i bjergene. Tyskerne hører selvfølgelig snart om denne atypiske modstandsmand og de kalder ham der schwarze terrorist. I 1943 bliver han og hans medsammensvorne fanget; sandsynligvis er de blevet stukket af en 'kammerat', og i slutningen af 1943 bliver han henrettet.

Bogen er fremstillet som en ældre dames fortælling om Addi Bâs liv til en yngre nevø, der er kommet til den lille landsby for at deltage i mindehøjtidelighederne 60 år senere. Det er ganske vist, at Addi Bâ - som mange andre soldater fra de tidligere kolonier - fik oprejsning efter krigen. De blev anerkendt som ofre, og de af dem, der havde været i modstandsbevægelsen fik en æresmedalje.

Addi Bâ fik sin posthumt i 2013, og i to franske landsbyer har han en gade opkaldt efter sig.

Om hans familie fra Guinea var til stede, kan jeg dog ikke finde ud af. Muligvis er det blot forfatterens måde at tillægge historien en ramme som fortælling. Det fungerer fantastisk. Man forstår hvem han var som person, som det senere er dokumenteret - men også hele det lille landsbymiljø, og hvordan hans ankomst har vakt røre. I Monénembos historie griner og græder man med alle dem, som krydsede hans veje og selvom der er opdigtning involveret er det er smukt mindesmærke over en af de mere ukendte soldater.