Kunsten at græde i kor - Erling Jepsen

• Dansk
• 28.-29. juli
• 214 sider

Jeg er som regel håbløst bagud med de nyere danske udgivelser - først og fremmest på grund af afstanden til de danske boghandlere; men primært fordi danske bøger ganske enkelt er for dyre, synes jeg, når de netop er udgivede. Endelig læser jeg jo som regel ikke bøger oversat til dansk - det er både nemmere og billigere på engelsk eller fransk.

På sommerens ferie i Danmark fik jeg dog købt et par stykker til en fornuftig pris. Jeg har set Erling Jepsens bog Frygtelig lykkelig filmatiseret, og erindrede også at have læst om både denne bog og den efterfølgende film. Jeg blev bestemt ikke skuffet, selvom det er uendeligt svært at sætte ord på følelserne efter sidste side er vendt.

Den tragiske historie fortælles af den 11-årige søn i en indremissionsk sønderjysk mellemklassefamilie i 1960'erne. Faderen er det lille lokalsamfunds mælkemand med en lille købmandsforretning; moderen hjælper til i forretningen, og storesøsteren Sanne er den i familien, der er bedst til at trøste den lidt psykisk uligevægtige far - så sover hun med ham på sofaen, så han får det bedre.

Den 11-årige fornemmer, at hans rolle er at sørge for, at faderen er glad. Det bliver han blandt andet, når han uopfordret holder en tale når der er begravelser i byen, og bruger drengens store triste øjne som special effect til at højne virkningen, og den som regel deraf følgende omsætningsstigning i købmandsforretningen.

Men pludselig eskalerer tingenge, da Sanne ikke længere vil sove med faderen - da incesthistorien kommer frem, og hun må have hjælp. Den 11-årige forstår ikke detaljerne i det hele - men ved, at det er vigtigt at holde sammen på familien; at undgå, at for mange ting kommer uden for hjemmets fire vægge. Det er vel den desværre meget klassiske reaktion hos yngre børn, der lever i hjem med sociale problemer.

Derfor er det både gribende og sørgeligt at læse om hans forsøg på at 'skaffe' flere begravelser ved at tænke sig til folks død og tale med søsteren om det - for er Sanne virkelig gerningsmanden bag de to dødsfald i familien, som kunne sætte lidt skub i forretningen ... og samtidig give hende selv frirum for faderens tilnærmelser? Det er dybt tragisk at se drengens desperation for at bringe normaliteten tilbage - ved at tage til sindsygehospitalet og kidnappe søsteren, for derefter at se den skruppelløse far udnytte situationen til egen fordel. En mand, der så desperat higer efter lokalsamfundets accept af ham. Storebroderen har taget sin afstand til familien, og magter end ikke at hjælpe sine to yngre søskende væk derfra, selv da de dukker op foran hans dør.

Der er ganske pudsige episoder - men slet slet ikke, når man ved, hvad baggrunden er - og når historien er så let at sammenligne med de mange tragiske historier, man ved foregår i familier, hvor børn altid vil forsøge at opretholde facaden, fordi alternativet er værre. Alternativet er tabet af tiltroen til faderen og beskytteren. En smuk og gribende lille roman.