- Engelsk
- 6.-9. juli
- 508 sider
- Dansk titel: Dobbeltspil
Jeg har læst et par stykker af Harris' tidligere romaner, som alle havde et element af gastronomi og forkærlighed for Frankrig i sig. Så det var næsten helt befriende at læse noget så anderledes fra hendes hånd - selvom jeg syntes glimrende om de andre også.
Men her er vi mere over i en ondhed og hemmeligheder, som holder læseren godt fanget. Historien starter, da den unge skoleeelev fra den fattige kommunalskole, som en dag tager skridtet og overskrider grænsen ind til den fine tidligere kostskole i byen. Det er en trodsighed og et ønske om at slippe væk fra den fattigdom, der præger barndomshjemmet, hvor eleven bor med sin far - moderen er rejst fra dem nogle år tidligere. Faren ved at overskride grænserne skal skubbes længere og længere, så det ender med, at eleven går rundt på skolen ved højlys dag i en stjålen uniform. Og en dag opstår mødet mellem de to - den rigtige elev Leon og den falske. De to hidser hinanden op til narrestreger, driller byens børn og laver hærværk - indtil Leon bliver forelsket i Francesca, og jalousien opstår.
Det ender ret tragisk - og bliver en plet på den ellers fine skoles rygte. En plet, som de fleste har glemt - men der skaL ikke meget til at ribbe op i gamle sår, opdager den aldrende lærer Straitley, da det nye skoleår starter med nye lærere. Der er blandt andet den unge Keane, som har en lille notesbog, hvor han noterer informationer om de andre lærere og tegner karikaturtegninger. Der er den unge fornuftige fransklærerinde, Dare, og en del andre, som falder til med mere eller mindre held.
Ret hurtigt går tingene dog galt, og som læser følger vi den machiavelske plan for at vælte hele skolen. Eleven er vendt tilbage for at hævne det, som endte med at blive Leons død, men også elevns far, som var pedel på skolen. Der er gået femten år - og ganske langsomt begynder de gamle skandaler at vende tilbage til overfladen, uden at alle dog med det samme ser sammenhængen. Jeg faldt selv i fælden, og var overbevist om, at morderen var det oplagte valg - først til sidst falder alle brikkerne sammen.
En aldeles vellykket krimi om sociale fordomme og baggrunde, som kan forme mennesker på godt og ondt.
I andre bøger har Harris benyttet, at nævne kapitler efter mad - i denne er det skakbrikker; et særdeles velvalgt spil til denne intrige, som udspilles over en menneskealder.
No comments:
Post a Comment