- Dansk
- 7.-9. august
- 310 sider
På ferie i Sydfrankrig var jeg jo sikker på, at en bog ville være nem at finde - men det endte med, at huset (som var ejet af danskere) bød på indtil flere interessante bøger; hvilket ellers er en sjældenhed i sommerferiehuse. Jeg kender kun Kløvedal fra tv-udsendelser og artikler, og havde aldrig læst hans bøger - det var en passende lejlighed til at rette op på dette og samtidig komme i gang med månedens bogudfordring.
Jeg har noget med bogtitler - de skal på en måde passe til indholdet; og jeg har stadig ikke forstået, hvorfor den skulle hedde Afrodites smil. Historien er beskrevet - men i slutningen af bogen, og slet ikke som et bærende element i fortællingen om hans jordomsejling. Men det er ikke afgørende alligevel! For det er en smuk fortælling.
En fortælling om et menneske, der tør. Smide alt over bord - eller måske netop indenborde for at udleve sine drømme; som fortæller om rejsen, om de mennesker, han mødte og om tanker i forbindelse med det at rejse langt væk i lang tid.
Til tider blev det dog en anelse for sejlteknisk til en jordfisk som mig; men jeg nød hans beskrivelser af ukendte steder; hans evne til at gå folk i møde og analysere historien i de steder men også hans egen reaktion på oplevelserne. Netop den del kunne jeg godt have ønsket mig mere af.
Men han bekræfter det, jeg altid har vidst! Du kan ikke sidde i København og spise kebab eller i Aalborg og spise sushi, og tro, at du oplever verden. Den er ikke som, den præsenteres pænt indpakket og tilpasset vores smag. Den skal opleves råt og brutalt og direkte. Kløvedal gør det, som få tør - og ganske rigtigt også, som få har økonomisk eller teknisk mulighed for - men han vover; og har lært sig det tekniske fordi udtrangen var for stor.
Jeg var mest betaget af hans beskrivelser af Oman, som står på min egen liste over lande, der skal besøges. Men hele bogen nærede min allerede voldsomme rejsetrang, og også til at læse andre rejsebøger - andre danskere er jo rejst ud!
No comments:
Post a Comment