Friday, August 26, 2011

Operaelskeren - Klaus Rifbjerg


























Jeg havde ikke oprindeligt planlagt at læse Kløvedal som del af Bogudfordringen, og da det er en rejsebog, syntes jeg, at jeg ville tilføje en mere litterær bog. Det er dog ikke helt nemt, når man bor i udlandet, og jeg vil altså ikke læse danske romaner oversat til fransk. Så det blev til et dyk i reolerne, hvor jeg fandt en Rifbjerg, jeg aldrig havde læst. Når jeg tænker Rifbjerg, tænker jeg først og fremmest gymnasielæsning, og en gammel sort-hvid tv-transmission af et teaterstykke - Anna, jeg Anna, tror jeg, at det er?

Så det var virkelig en genopdagelse af hans univers; og måske kender jeg ikke bredden af hans forfatterskab nok til at kunne sammenligne og se udvikling og sproglige forskelle. Det, der slog mig mest var, at selvom han var innoverende på sin tid, så virkede det ikke længere således på mig.

Historien handler om professoren Helmer Franck, der lever et nydeligt, borgerligt liv med konen Ellen og de to børn. Alting er i rette folder; karrieren, lejligheden i København, sommerhuset i Tisvilde... indtil han en dag møder den unge operasangerinde, Mira, under en kongres i Oslo. De tilbringer en nat sammen ved diverse fester, og ender i hendes lejlighed med en hurtig omgang sex på stuegulvet. Men det er nok til at ryste Helmers verden. Da han kommer hjem, er han sikker på, at han er forelsket og, at han må skrive til hende, og sende hende gaver.

De mødes igen - men magien er ikke helt det samme; og så melder det evige dilemma sig for den gifte mand, der vil have en affære. Hele romanen er skrevet i dagbogsform, og i tilbageblik indtil den indhenter nutiden, og Helmers kvaler ved at skulle vælge mellem det ene eller det andet liv. Det er meget tidstypisk sikkert for København i slutningen af 1960'erne - og pudsigt med beskrivelser af steder og restauranter; men jeg var ikke i svime over hverken historien eller sproget.

Måske har det virket nyskabende at skrive om sit venskab med en bøsse? Eller dagbogsformen? Jeg kan faktisk ikke helt gennemskue det, for jeg synes, at det var lidt langtrukkent og gentagende til tider.

Jeg tror bestemt, at der er gammel litteratur, som overlever fint - men dette er nok enten ikke gammelt nok eller ikke moderne nok. Ikke en uforglemmelig oplevelse desværre; der havde sikkert været mange bedre bud på denne udfordring, som jeg var lidt hæmmet af ikke at kunne få fat på.

2 comments:

Bettina said...

Jeg har det på samme måde, efter selv at have hævet den gamle, slidte, men af mig ulæste 'Operaelskeren' frem fra reolen. Den har givet været meget moderne dengang, men i dag er den en anelse banal, dybt sexistisk, racistisk og på mange måder utålelig. Jeg synes dog Rifbjergs sprog og form holder!

Nille said...

Bettina,

Det er en speciel form, og jeg er nok helt ude af trit med den type læsning. Men på andre punkter, som du nævner, så holder den ikke til et tidsspring - og så blev det overordnede indtryk bare ikke godt.