Comme dieu le veut - Niccolò Ammaniti



• Fransk
• 10.-13 august
• 531 sider
• Dansk titel: På herrens mark

Dante har ikke levet forgæves! Moderne italienske forfattere glemmer ikke deres litterære rødder - det er ikke den første italienske bog, jeg læser, hvor Dantes helvedesskildringer genopstår i moderne forklædning. Men det gør ikke bogen ringe - tværtimod er dette en reel åbenbaring.

I en imaginær landsby sandsynligvis et sted på Po-sletten, lever den 13-årige Cristiano Zeno alene med sin far Rino i et faldefærdigt hus mellem tomme pizzaæsker og øldåser. Faderen er alkoholiker, nazist, voldelig, for det meste arbejdsløs og efter alles mening ude af stand til at passe på drengen. Han har to venner, Quattro Fromaggio - landsbytossen, som lever i et hus ingen må komme ind i; måske fordi han ikke vil have, at man opdager hans enorme krybbe, som er opbygget af tegneseriefigurer fundet på gaden. Han har været ude for en ulykke, og hovedet har ikke været helt normalt siden.

Den anden ven, Danilo, er forladt af konen efter, at deres lille datter døde ved en ulykke og han slog sig på flasken. De tre venner er en treenighed af forfald og nederlag. Men Cristiano holder af sin far og hans venner; faderen og han holder sammen og de gør alt for at camouflere katastroferne ved besøgene af socialassistenten.

De tre voksne har planlagt et bankkup - de skal blot køre en tung bil ind i bankautomaten i væggen i landsbyen; men den nat, det hele skal ske, bliver verden uigenkendelig. Alt går galt, og hændelserne tager en grusom vending for de tre, men også Beppe, socialassistenten, som må se sin tro på Gud sat på prøve.

Guds rolle i bogen er allestedsnærværende - enten for den troende Beppe, men også for Danilo, Quattro Fromaggio og Cristiano, som hver gang, det er helt galt, tror på et tegn fra oven. Det er en tragisk og intens fortælling - det er samtidig så absurd, at man til tider trækker på smilebåndet af deres vanvid.

Historien foregår sammenlagt over fem dage, hvoraf den forfærdelige nat fylder en stor del; det er apokalypsen, og ingen af dem kommer ud på den anden side uændrede. Der er selvfølgelig en morale i historien - for enden af den halsbrækkende uge for de forskellige personer. Men den skal ikke afsløres her - den skal læses; for dette var virkelig en stor bog, og forfatteren en positiv opdagelse for mig.