David Golder - Irène Némirovsky

• Fransk
• 9. december 
• 192 sider
• Dansk titel: Ikke udgivet på dansk?

Nu er jeg vist i gang med en Némirovsky-periode; mens jeg færdiggjorde 'Storm i juni' skyndte jeg mig at købe de tre små romaner fra hendes tidligere år. 'David Golder' er den første, hun fik udgivet i 1929 som 26-årig. Det mærkes, at det var en yngre Némirovsky - men man fornemmer samtidig allerede hendes evne til at portrættere; i denne slår hendes sarkastiske beskrivelser af jøder igennem med fuld kraft!

David Golder er en 68-årig jøde, som lever af at 'lave penge' - det er midten af 1920'erne med alle dets nyåbnede muligheder i et Europa med nye grænser, og han rejser verden rundt for at lave børshandler. Primært fordi han har en kone og en datter, som kræver penge konstant.

Men pludselig falder han om af et hjerteanfald, og mens han ligger syg beslutter han sig for, at ingen i hans familie fortjener hans penge. De er ham utaknemmelige, de er griske og de interesserer sig ikke for ham - men udelukkende for pengene. Han mister selvsagt alt, da han ikke længere arbejder - han sælger huse, møbler... og konen forlader ham. Selv bliver han i en tom lejlighed i Paris, hvor han spiller kort med en anden gammel nærig jøde, som er en ven fra fortiden.

Golder startede nemlig i det meget små - som russisk emigrant; og konen havde et andet mindre flatterende yiddisch navn, som hun nu fornægter. Han er egentlig opsat på at leve sit liv stille og roligt uden penge; men datteren opsøger ham for at fortælle ham, at hun vil gifte sig med hans ærkefjende - en gammel jøde. Han giver sig selv - og hende - et år til at skaffe hende penge nok. Han kæmper sig igennem denne periode - og han dør af det uden at have genset datteren. Men han har opnået sit mål - ingen af sine personlige mål i livet, som det afspejles af hans møde på dødslejet med en ung emigrant.

Men det er karikaturen af jøden, som skal være rig - eller blot emigranten, der skal til USA og leve den amerikanske drøm. Det er karikaturen af det skruppelløse menneske, som har forårsaget selvmord og fattigdom, men i sidste ende ender med ingenting af menneskelig værdi. Og en parodi på en periode, hvor status og penge var alt, der talte!

Det er et barsk portræt af ikke sympatiske mennesker - og hun gør det glimrende. Det er samtidig en yderst letlæst tynd roman - eneste irriterende moment var, at den er fotografisk genoptrykt efter originaludgaven fra 1929; det er ikke kønt at læse i dag... men sikkert desværre resultatet af hendes genopstandne popularitet.