Les Chiens et les Loups - Irène Némirovsky

• Fransk
• 14.-15. december
• 250 sider
• Dansk titel: Ikke udkommet på dansk

Endnu en Némirovsky-roman, og desværre bliver de blot bedre og bedre, som hun vokser til som forfatter. Denne roman er fra 1940, og vi bevæger os en anelse væk fra temaerne om fædre/døtre og ulykkelige barndomme. Men ikke helt...

Ada er en ung jødisk pige, som vokser op i Ukraine sammen med sin far efter moderens for tidlige død. Faderen er stadig den samme type karakter, som i de tidligere romaner - en jødekræmmer, som forsøger alle mulige måder at tjene penge på. Muligvis er det en ny indfaldsvinkel fra Némirovsky at skrive den forhadte moderskikkelse ud af bogen fra starten?

Men på et tidspunkt flytter en tante ind med Adas fætter, Ben, og den lidt ældre kusine. Ben og Ada vokser op sammen, og deres lege går blandt ud på at opfinde en flugt - en flugt fra de voksne ind i en perfekt verden, hvor de to bestemmer. Men en dag er de på flugt fra en pogromudryddelse, og finder tilflugt hos deres lille fætter, Harry, som tilhører den rige og succesfulde del af familien. Den del, som benægter ethvert slægtskab med disse fattige og snavsede mennesker... men Ada bliver for evigt forelsket i Harry, og drømmer om en ny leg, hvor hun tager ham i hans blonde krøller og de sammen rejser bort.

Kort efter rejser de alle til Paris, men Ada glemmer ikke Harry. Heller ikke da den skinsyge Ben får hende overtalt til at gifte sig med hende - velvidende, at hun ikke elsker ham. Harry gifter sig med den unge, rige - og ikke mindst franske - Laurence; et skridt op i hierarkiet for den lille 'smuskede' jøde - men en dag støder han ind i Ada igen, og de indleder en affære. Ada og Harry er af samme blod; de forstår hinanden og har den samme slaviske, russiske melankoli og mørkhed i sindet, som Laurence ikke kan give ham.

Netop som de begge er ved at blive skilt, og planlægger et bryllup på trods af den store sociale afgrund, dukker Ben op igen. Han har arbejdet for Harrys families bank - og med vilje kørt den i sænk. Det var hans eneste chance for hævn, selvom Ada ikke kommer tilbage til ham. Ada skal nu vælge om hun vil lade Harry synke ned i dyndet - ham, som er opvokset i rigdom modsat hende? Eller om hun skal opgive sine egne drømme for at redde ham?

Igen handler det om eksil - et evigt tilbagevendende tema i Némirovskys romaner på grund af hendes egen historie. Det handler om synet på jøder - og igen ikke mindst hendes egne gentagne ironiserende karikaturer; hendes egen far var bankmand, som alle hovedpersoner i hendes romaner, og der er da også tekniske beskrivelser, som er usædvanlige for en ubekendt med miljøet. Det er også igen om komplicerede familieforhold, svigt, ære - og den voldsomhed, der typisk er i nationaliteter med mere patos og passion, som bogen iscenesætter som modsætningen mellem de emigrerede russiske jøder og de stille og civiliserede franskmænd.

Ligesom Pamuk bevæger hun sig tit rundt i de samme miljøer og omkring de samme temaer og stemninger - men hver gang på en ny måde; måske er det derfor, at begge har fænget mig, så jeg må læse alt af dem. Det er tungsindigt og mørkt - og det fascinerer mig.

Det er en absolut mere moden roman; med undertoner af græsk tragedie - det er ikke en banal kærlighedshistorie. Det er igen en bog, der fanger fra første linie, men nu holder jeg en lille Némirovsky-pause for at have noget til gode igen.