Les feux de l'automne - Irène Némirovsky

• Fransk
• 29.-30. december
• 281 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Endnu en Némirovsky-roman - og endnu et hjertesuk, når den sidste side er vendt. Hun har fået en særdeles begejstret fan i mig - selvom det jo ikke hjælper meget nu. Denne roman er faktisk udgivet i 1948, altså seks år efter, at hun døde i Auschwitz - men man kan kun prise sig lykkelig over, at nogle fandt de manuskripter.

Historien er nærmest en klassisk græsk tragedie - den starter i 1912, hvor man introduceres til tre familier; der er Brun-familien med datteren Thérèse, den gamle bedstemoder og faderen. Der er nabofamilien med den unge søn Bernard på Thérèses alder og en enlig kvinde med datteren Renée. Da 1. verdenskrig bryder ud melder den knap 18-årige Bernard sig frivilligt ligesom Martial - Thérèses fætter, som hun gifter sig med i starten af 1915. De får brudenatten sammen inden han skal tilbage til fronten, hvor han bliver dræbt kort efter.

Bernard vender hjem - desillusionneret og forarget over et Paris i ødselhed og eufori. Mens han kæmpede ved fronten, var der andre, der spekulerede og tjente penge og benyttede sig af feje tricks for ikke at komme i skudlinien. I stedet for at genoptage studierne får han arbejde for Renées mand - en skruppelløs forretningsmand med politiske ambitioner, som skal bruge Bernard som stråmand for lyssky affærer med USA. Han skal indkøbe flydele til den franske hær, og selvom han ikke får mange penge for det - så kan han alligevel være med i de riges klub. Samtidig er han Renées elskerinde - hendes legetøj; men en dag opdager han, at hun har andre elskere.

Bernards moral og etik er på trods af hans arbejde så høj, at han bliver umådeligt såret - og frasiger sig al kontakt til den verden. Han kaster sig i armene på Thérèse, som han længe har villet forføre... men hun ville ikke høre tale om et forhold. Kun ægteskab.

De lever sammen, får sønnen Yves og senere to små døtre. Men Bernard kan aldrig affinde sig med blot at være bankansat og tilhørende det mindre borgerskab - han savner champagnen, pailletterne og rusen af penge. Så da Renée tilfældigt møder ham i banken, er de snart igen et par. Thérèse opdager det, og de beslutter efter nogle opslidende år at gå fra hinanden. I slutningen af 1930'erne lever de adskilt og Bernard kan ikke engang kommunikere med sønnen, som er frastødt faderens levevis og beundrer den nærmest helgenagtige moder. Det er de gode mod de onde - skarpt trukket op!

En meget uheldig investering gør, at Bernard mister alt - og endnu en gang må han sande, at hans venner ikke er venner. De er de første til at slå hånden af ham og han vender tilbage til Thérèse - af nød. Inden længe starter en ny krig - og med alle sine minder fra den første, drager Bernard igen afsted; ligesom sønnen Yves, der er 18 år. Yves bliver dræbt i krigen - en defekt i et fly lavet med de reservedele faderen ulovligt har importeret fra USA. Det bliver starten til hans nedtur, hvor han nærmest søger døden - men i stedet bliver taget til fange af tyskerne.

Romanen slutter med hans frigivelse i 1941, da tyskerne beslutter at frigive visse fanger, som allerede har deltaget i den 1. Verdenskrig. Bernard vender hjem - denne gang og endelig som den mand, Thérèse har ønsket sig i flere årtier.

Det lyder meget banalt og rosenrødt - men hele plottet er jo nærmest sygt; sønnen, der dræbes af faderens 'hænder'; en scene, hvor Bernard med en flok soldater søger ly i den tidligere elskerindes hus og tager sin hævn over hende ved at plyndre huset. Jeg synes som sagt der er en del mesterlige klassiske symboler i hele denne historie - og skrivestilen er som i alle hendes bøger helt fænomenal. Man er grebet fra første side - og jeg læste konstant til jeg nåede slutningen.

Der er heldigvis endnu et par bøger af hendes - men jeg er ved at nå enden. Udover 'Storm i juni' er dette endda den absolut stærkeste af alle de romaner, jeg har læst - trods alt fem stykker indenfor den sidste måned.