Den første drøm - Martin Møller Geertsen

 

• Dansk
• 31. maj
• 180 sider
• Anmeldereksemplar

I sidste uge læste jeg to noveller, og måtte igen forholde mig til mit forhold til denne genre. Det er komplekst. Hvis forfatteren formår at skabe et rum indenfor ganske få sider, som fremstår helstøbt og med en handling ag afslutning, der afrunder historien, så kan jeg overbevises. Når jeg kigger tilbage i anmeldelserne af novellesamlinger, jeg har skrevet, er det dog nærmest umuligt at begejstre mig.

De femten noveller i denne lille samling varierer fra fire sider til lidt mere end tyve sider, men gennemsnitligt er de på lidt mere end ti sider. Det er nok også den største forskel; for indholdsmæssigt er variationen langt mindre.

Der er en så tyk rød tråd igennem alle historierne, at jeg til sidst følte jeg læste den samme persons historie. Det er øl, whisky, cigaretter, dunkle værtshuse og deraf følgende triste menneskeskæbner. En hverdagsrealisme, der på omslaget beskrives som "mennesker, der er på vej gennem et liv, de ikke genkender". 

Det er historier om fraskilte mennesker, der ikke kan finde deres nye ståsted og drukner sorger og usikkerhed i spiritus. Det er historier om korte møder, der ikke fører nogen vegne. Og det gør novellerne heller ikke rigtig synes jeg. Der er sjældent en morale eller klar afslutning på de små historier, og når man har læst størstedelen af dem, bliver man lidt deprimeret ved tanken om, at resten fortsætter i samme spor. Det virker desværre alt for fastlåst i én fortælling set fra forskellige vinkler; hvor det ville have været en reel styrke, hvis forfatteren var i stand til at variere sine historier og perspektiver.

Det foregår i en tid - 1980'erne vil jeg sige - hvor alle ryger indenfor (og hele tiden), og alligevel er der en del anakronismer. Der er desværre også en del sjuskefejl i korrekturen. Man "tykker" ikke mad. Man holder sig ikke i "skinnet". Og man er ikke på"afvending". For blot at nævne nogle eksempler. Det er irritationsmomenter for mig desværre. Det, sammenholdt med den overordnede pessimistiske deprimerende stemning, der mangler variation i perspektiv og afslutning af novellerne overbeviste mig ikke.