Motherland - William Nicholson

• Engelsk
• 2.-8. februar
• 616 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg var på udkig efter lidt let ferielæsning, da denne kom med hjem - og så kastede jeg mig alligevel over den lidt tidligere end beregnet. Der var start på nyt job - og hovedet kunne bruge lidt let læsning; for det havde jeg konkluderet ud fra forsiden med ord som "love and loss". Det skulle vise sig, at jeg tog meget fejl!

Der er den lidt irriterende indledende ramme, hvor en ung kvinde opdager, at hun har en farmor i Frankrig; som dog er engelsk - men som hun aldrig har mødt. Denne sekvens fylder nok ti sider i indledningen og blot et par enkelte sider i slutningen - så hvorfor skal forfattere altid have dem med? Man får intet indblik eller ingen dybde i disse personer, som kun er med for at lette overgangen til fortiden for en nutidig sart læser, skulle man tro?

Selve historien foregår i 1942, hvor Kitty er chauffør for soldater i Sussex, som forbereder sig på at invadere Frankrig, og møde tyskerne. Her møder hun de to soldater - den karismatiske smukke Ed med det tunge sind; og den leende glade Larry. De to er gamle venner, og har begge gået i katolsk skole sammen. Og nu forelsker de sig i den samme pige. Men Ed vinder og blot et par uger senere gifter de sig.

Det kunne jo nemt være blevet en klassisk boy-meets-girl historie - og sådan angreb min hjerne den også i starten. Indtil det pludselig blev lidt dystert.

De to soldater sendes over vandet i Jubilee-operationen - også kendt som slaget ved Dieppe - som blev en slags opvarmning til D-Day knap to år senere. Det blev i hvert fald en grum lektion i alt, der kan gå galt ved en landing fra kysten - og hele affæren var en katastrofe militært som humanitært med et utal dræbte og krigsfanger, samt et kolossalt materielt tab.

På denne franske strand viser sande karakterer sig; Larry bliver trods sin stærke katolske tro bange og gemmer sig bag en tank. Eds livssyn er sort og fatalistisk, og han bærer roligt sårede soldater tilbage til bådene uden at forhaste sig. Han venter kun på den ene kugle, der skal gøre det forbi. I stedet bliver han taget til fange.

Kitty føder deres barn, og Larry elsker hende på afstand mens de venter på krigens afslutning. Ed kommer retur - men er en ændret mand.

Meningen med livet og især krigens galskab spiller en fremtrædende rolle; men også religionen.

Larry finder til sidst en anden pige, og gifter sig - de har den katolske tro til fælles. Men hun viser sig at være så bornert, at ægteskabet aldrig bliver fuldbyrdet. Sex er den grimme og mørke del, som religionen har lært hende at frygte. Og således er der to ulykkelige ægteskaber fastholdt i tradition, religion, pligtfølelse - og meget lidt kærlighed.

Det endte med at blive en stærk roman med særdeles levende personer, der rørte mig. Beskrivelserne af slaget ved stranden er ligeledes gribende uden at blive overdramatiserede; men gruen er man ikke i tvivl om. Og de ar, som kommer til at præge dem alle i årevis efter.